Kea

Kea, Tzia, Keos, græsk ø i øgruppen Kykladerne; 132 km², 2412 indb. (2001). Øen har en klippefyldt og ujævn kystlinje med mange mindre bugter og på vestsiden flere naturhavne. Den er grøn og bjergrig med højeste punkt 568 m midt på øen. Der dyrkes druer, oliven og frugttræer. Øen er sommerresidens for Athens middelklasse og har derudover kun en beskeden turisme. Havnebyen Korissia (Livadi) ligger i Agios Nikolaos-bugten på øens nordvestside og udgør en velbesøgt naturskabt marina. Der er færge- og flyvebådsforbindelse til Lavrio og Piræus på fastlandet.

Keas hovedby er borgbyen Ioulis (Chora) med 701 indb. (2001). Den har restaurerede gamle stenhuse og ligger centralt på øen på det mindre bjerg Profitis Ilias.

Et søsterskib til Titanic, Britannic, blev under 1. Verdenskrig ramt af en mine og ligger nu på 110 m vand mellem Kea og fastlandet. Vraget blev fundet 1975, og der er en stor international interesse for at bruge skibet til et undersøisk museum.

Øen har en række betydelige oldtidsminder såsom bronzealderboplads, Apollontempler, arkaisk løveskulptur (6. årh. f.Kr.) mejslet i en bjergside og den venetianske middelalderborg Kastro fra 1200-t. Kea var en velstående ø i oldtiden kendt for minoiske bosættelser, sine filosoffer og for sine fire bystater: Ioulis, Koressia, Karthaia og Poiessa fra det 6. årh. f.Kr. Øen tilsluttede sig Det Deliske Søforbund 478 f.Kr. I den hellenistiske periode blev øens økonomi ødelagt af utallige plyndringer, og i 300-t e.Kr. var kun hovedbyen Ioulis befolket. I 400-t e.Kr. blev øen underlagt Det Byzantiske Imperium, og i 1207 blev Kea besat af venetianerne. Fra 1537 til Den Græske Frihedskrig 1821-29 var øen underlagt osmannerne.