Kreta

© Polfoto/Solveig Skovmand

Kreta. Samariakløften er et yndet, men krævende vandringsmål for mange turister, der besøger øen. Vandreturen gennem den 16 km lange, 4-40 m brede og op til 600 m dybe kløft byder på en højdeforskel på over 1000 m, men også muligheden for at opleve et storslået landskab.

Kreta, Grækenlands største ø, beliggende i den sydøstlige del af Middelhavet syd for Kykladerne; 8261 km², 601.030 indb. (2001). Øen er aflang, 258 km øst-vest, med en varieret, bugtende 1046 km lang kyst med forrevne klipper, sten- og sandstrande. Nordkysten har lange og brede sandstrande og store naturlige havne som Soudabugten øst for Chania by.

På den sydvestlige kyst ved Elafonisi findes vadehavsområder, mens Europas eneste naturlige palmekyst ligger på øens nordøstlige del ved Vái. Bjergmassiver, heraf tre over 2000 m, og højland dækker ⁴/₅ af øen; lavlandet udgøres af en svagt skrånende nordkyst og af de store sletter Mesara i syd og Lassithi i øst. Af 30 omkringliggende øer er Gavdos (33 km²) i Det Libyske Hav den eneste beboede (95 indb. 2001).

Geologisk er Kreta en forlængelse af Pindos' tertiære kalkstensfoldebjerge. Der er frugtbare dale og mange kløfter, hvoraf den 16 km lange Samariakløft omgivet af et fredet naturområde er Europas længste. Kreta ligger i et tektonisk ustabilt område og har været ramt af mange ødelæggende jordskælv.

Fra de tre største byer, Iraklio, Chania og Rethimno, er der daglig bilfærgeforbindelse til Piræus, og fra Iraklio er der desuden store flyvebåde til Piræus. Øen har ny motorvej langs nordkysten fra Chania i vest til Ag. Nikólaos i øst. På sydkystens bjergrige side er infrastrukturen stadig svagtudviklet.

Kreta har typisk Middelhavsklima med lange, tørre og varme somre og korte, milde og regnfulde vintre. Bjergene deler øen op i et nordligt frugtbart og grønt maki-område og sletteland med frisk sommervind, meltemi, blæsende fra nord, og et sydligt tørt og tyndt befolket garrigue-område med subtropisk klima og en varm sommervind, livas, blæsende fra Sahara. Skovning, overgræsning og skovbrande har begrænset skovområdet, der består af cypres, eukalyptus, platan, eg, valnød og ceder. Floraen er rig og meget varieret med et af Europas højeste antal  endemiske arter, heraf mange krydder- og lægeurter, der kultiveres på det Mediterranske Agronomiske Institut i Chania. Jagt har reduceret dyrelivet, og i dag er der kun meget små bestande af vild bjergged (bezoarged), hjort, vildsvin, grævling samt stork, pelikan, hejre og lammegrib.

Kreta er en samlet administrativ region opdelt i amterne Chania, Rethimno, Iraklio og Lassithi, og øens administrative, økonomiske og turistmæssige center er hovedbyen Iraklio. Andre større byer er Chania og Rethimno. Kreta har universitet (1973), polyteknisk og agronomisk læreanstalt. Den er delt i syv bispesæder med en metropolit og har ca. 30 aktive munke- og nonneklostre.

Landbruget er hovederhvervet med dyrkning af citrusfrugter, oliven, johannesbrød, tomater, kartofler, druer, hvede, æbler, ferskner, auberginer, agurker og meloner samt husdyr- og hyrdedrift.

Industrien er beskeden med fremstilling af føde- og drikkevarer, keramiske lerprodukter, cement, marmor, træ og kork, møbler, beklædning og fodtøj, metalprodukter, maskiner og souvenirs til turister.

Turismen. Antallet af overnattende udlændinge pr. år er siden 1980'erne blevet fordoblet til over 10 mio. Lange strækninger af nordkysten samt sydøstkysten er blevet bebygget med mindre hoteller, pensioner og sommerhuse. I det naturskønne, centralt beliggende højland og bjergområde findes fortsat mange traditionelle landsbyer, der sammen med øens badestrande, arkæologiske og historiske seværdigheder udgør turisternes udflugtsmål. Sammen med turisme er handel og service i dag øens vigtigste erhverv.