socialhistorie

socialhistorie, faghistorisk gren, som beskæftiger sig med sociale forhold og strukturer, herunder bl.a. befolkningsforhold, slægtsforhold, lokalsamfund, sociale grupper og bevægelser, klassestrukturer og mentale strukturer. Ligesom kulturhistorie er socialhistorien udviklet i bevidst modsætning til begivenhedshistorie og politisk historie, der traditionelt havde en berettende form med vægten lagt på begivenheder og enkeltpersoner. Socialhistorien greb sine emner mere systematisk an og inddrog i højere grad samfundsvidenskabelige teoridannelser.

Ordet socialhistorie indgik fra 1920'erne i titlen på flere tidsskrifter, fx Annales d'histoire économique et sociale, som gav navn til Annalesskolen, men disciplinen er først for alvor udviklet efter 1960, da den slog bredt igennem. I begyndelsen var den nært forbundet med økonomi og demografi og præget af samfundsvidenskabernes kvantitative metoder. Siden 1970'erne har socialantropologi og sociologi og mere kvalitative metoder spillet en stadig større rolle. Socialhistorien har desuden navnlig i Storbritannien været stærkt påvirket af forskellige marxistiske retninger. Alle disse tendenser findes stadig inden for socialhistorien, som ikke er nogen fast afgrænset, endsige ensartet disciplin. Et indtryk af mangfoldigheden fås i Dansk socialhistorie, 1-7 (1979-80), hvis meget forskellige bind er præget af hhv. socialantropologisk teori, Annalesskolens totalhistoriske perspektiv, kvantitativt anlagt demografi og forskellige varianter af traditionel historisk tilgang. Se også historie, økonomisk historie og historisk sociologi.