socialhistorie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

socialhistorie, faghistorisk gren, som beskæftiger sig med sociale forhold og strukturer, herunder bl.a. befolkningsforhold, slægtsforhold, lokalsamfund, sociale grupper og bevægelser, klassestrukturer og mentale strukturer. Ligesom kulturhistorie er socialhistorien udviklet i bevidst modsætning til begivenhedshistorie og politisk historie, der traditionelt havde en berettende form med vægten lagt på begivenheder og enkeltpersoner. Socialhistorien greb sine emner mere systematisk an og inddrog i højere grad samfundsvidenskabelige teoridannelser.

Ordet socialhistorie indgik fra 1920'erne i titlen på flere tidsskrifter, fx Annales d'histoire économique et sociale, som gav navn til Annalesskolen, men disciplinen er først for alvor udviklet efter 1960, da den slog bredt igennem. I begyndelsen var den nært forbundet med økonomi og demografi og præget af samfundsvidenskabernes kvantitative metoder. Siden 1970'erne har socialantropologi og sociologi og mere kvalitative metoder spillet en stadig større rolle. Socialhistorien har desuden navnlig i Storbritannien været stærkt påvirket af forskellige marxistiske retninger. Alle disse tendenser findes stadig inden for socialhistorien, som ikke er nogen fast afgrænset, endsige ensartet disciplin. Et indtryk af mangfoldigheden fås i Dansk socialhistorie, 1-7 (1979-80), hvis meget forskellige bind er præget af hhv. socialantropologisk teori, Annalesskolens totalhistoriske perspektiv, kvantitativt anlagt demografi og forskellige varianter af traditionel historisk tilgang. Se også historie, økonomisk historie og historisk sociologi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
SB
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki