Dagen i dag 31. januar 2015Se alle dagen i dag

  • 2013Michael Rasmussen
  • 1981Justin Timberlake
  • 1976Evert Taube
  • 1967Poul Henningsen
  • 1902Alva Myrdal
  • 1865slaveri
  • 1864slesvigske krige ...
  • 1839kalotypi
  • 1797Franz Schubert
  • 1606Guy Fawkes
  • 2013 - Michael Rasmussen

    Den danske cykelrytter Michael Rasmussen indrømmede på et pressemøde, at han havde taget doping 1998-2010. Samtidig annoncerede han, at han stopper sin karriere som aktiv cykelrytter.

  • Colourbox
    1981 - Justin Timberlake

    Den amerikanske popsanger Justin Timberlake blev født. Han blev medlem af boybandet *N Sync i 1996 og har siden fået kæmpesucces i sin solokarriere, som han indledte med debutalbummet Justified i 2002.

  • Polfoto/Pressens Bild
    1976 - Evert Taube

    Den populære svenske visesanger, guitarist, komponist og forfatter Evert Taube døde, 85 år gammel. Han var hovedmanden bag 1900-tallets renæssance i svensk visekunst og populærmusik, bl.a. inspireret af latinamerikansk musik.

  • 1967 - Poul Henningsen

    Den danske arkitekt, skribent og kulturkritiker Poul Henningsen, også kendt som PH, døde, 72 år gammel. Han blev århundredets betydeligste repræsentant for dansk kulturradikalisme.

  • 1902 - Alva Myrdal

    Den svenske politiker og diplomat Alva Myrdal blev født. Hun beskæftigede sig bl.a. med sociale spørgsmål inden for FN og UNESCO og med international nedrustning. Hun delte i 1982 Nobels Fredspris med Alfonso García Robles. Alva Myrdal døde i 1986.

  • Det Kongelige Bibliotek
    1865 - slaveri

    Den amerikanske kongres vedtog det 13. forfatningstillæg, der formelt afskaffede slaveriet i USA. Lovtillægget blev ratificeret i december. På dette tidspunkt havde Storbritannien, Sverige, Frankrig, Danmark og de fleste af de nye spanskamerikanske stater ophævet slaveriet.

  • 1864 - slesvigske krige (2. Slesvigske Krig)

    En hær på 57.000 soldater fra Preussen og Østrig gik ved nattetide over Ejderen og besatte det danske hertugdømme Slesvig. I modsætning til under 1. Slesvigske Krig var Danmark uforberedt, og ni måneder senere måtte landet afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg.

  • Det Kongelige Bibliotek
    1839 - kalotypi

    Kalotypien, den første negativ-positiv-proces inden for fotografien, blev offentliggjort af W.H.F. Talbot, der ellers havde studeret naturvidenskab og lingvistik.

  • 1797 - Franz Schubert

    Den østrigske komponist Franz Schubert blev født. Faderen underviste ham i violin, mens hans bror Ferdinand underviste ham i klaver. Siden fik han stor betydning for udviklingen af romantisk musik. Schubert døde i 1828.

  • 1606 - Guy Fawkes

    Den engelske katolik Guy Fawkes døde i galgen. Han havde et par måneder forinden i den såkaldte krudtsammensværgelse, The Gunpowder Plot, planlagt at sprænge Parlamentet i luften. Han blev 35 år gammel.

Aktuel baggrundsviden

NYT DESIGN

Vi glæder os over at kunne præsentere Den Store Danske i et helt nyt design. Sammen med det moderne og enklere udtryk på siden kan denstoredanske.dk nu ses i et format, der passer til mobil og tablet.

Fremover kan man navigere til alle værker og leksikonkategorier via billedikonerne nederst på siden, og søgefunktionen er udvidet, så man hurtigt kan skifte mellem søgning i de enkelte værker.

På det nye site kommer de ti fagværker bedre til deres ret og er markeret med forskellige farver, så man nemmere kan se, hvilket værk man befinder sig i. For eksempel har Dansk Biografisk Leksikon, der blev digitaliseret i 2011, fået en grå top, mens det nyeste digitaliserede værk, Naturen i Danmark, der blev en del af siden i 2014, har en grøn top på sine artikler. Leksikonartikler fra Den Store Danske Encyklopædi har fortsat den mørkeblå farve.

Vi håber, at I vil tage godt imod det nye design, både på computerskærm og mobil, og inviterer jer til at gå på opdagelse på www.denstoredanske.dk.

KAN DU IKKE KOMME IND PÅ DEN STORE DANSKE?

Vi er ved at lægge nyt design på Den Store Danske, og mens vi arbejder med det tekniske, er der desværre begrænset adgang til siden. De ca. 200.000 artikler på siden skal alle indekseres og caches på ny, og det er en langsommelig proces. Hvis den artikel, du søger, ikke har indhold eller giver et mærkeligt søgeresultat, så genindlæs siden med F5-tasten eller prøv at komme tilbage senere. Kontakt evt. info@denstoredanske.dk.

Find bøger