Li Shimin, 23.1.599-23.7.649, personligt navn på Taizong, kinesisk kejser af Tangdynastiet fra 626 og en af de mest berømte regenter i Kinas historie. Li gennemførte en række reformer inden for provinsadministrationen og skattesystemet, dannede en professionel hær og effektiviserede eksamenssystemet. Med sejren over de tyrkiske nomadestammer langs Kinas nord- og vestgrænse sikrede han igen kinesisk kontrol med Silkevejen. Lis regeringsperiode var grundlaget for Tangs politiske, sociale og kulturelle kulmination i 700-t.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki