Tyrkiet, republik i Mellemøsten, som optager halvøen Lilleasien (Anatolien) og en del af Thrakien i det sydøstligste Europa. Tyrkiets historiske forudsætning er Osmannerriget, der i sin storhedstid omfattede dele af Nordafrika, Mellemøsten og Balkan.
I det moderne Tyrkiet er der store forskelle mellem det relativt velstående vestlige og sydlige Tyrkiet, med bl.a. Istanbul, Ankara og Adana, og det fattige indre Anatolien. Ca. en femtedel af landets befolkning er kurdere, som især bor i de sydøstlige egne samt i industribyerne i det vestlige Tyrkiet.
Vedrørende Den Tyrkiske Republik Nordcypern, se Cypern.
| Dansk navn | Tyrkiet |
| Lokalt navn | Türkiye Cumhuriyeti |
| Engelsk navn | Turkey |
| Uafhængighed | 1923 |
| Areal | 779.500 km2 |
| Indbyggertal (2011) | 74.724.000 |
| Hovedstad | Ankara |
| Sprog | tyrkisk (off.), kurdisk, arabisk, aserbajdsjansk og andre |
| Befolkning | tyrkere 80%, kurdere ca. 18%, arabere 2% |
| Religion | sunnimuslimer 80%, shiamuslimer 19%, andre 1% |
| Møntenhed | lira |
| Møntkode | TRL |
| Nationalitetsmærke til biler | TR |
| Nationalitetsmærke til fly | TC |
| Internetdomænenavn | .tr |
| BNP pr. indb. (2007) | 3390 $ |
| Middellevetid (2008) | mænd 70 år, kvinder 74 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2007) | 0,757 |
| Indeks for levevilkår (position) | 92 |
Flaget blev officielt bekræftet i 1936, men stammer fra 1844. Allerede i 1600-t. brugtes lignende flag. Læs mere om det tyrkiske nationalflag.
Størstedelen af Tyrkiet udgøres af Den Anatolske Højslette, der med omliggende kystområder strækker sig fra Det Ægæiske Hav i vest til Iran i øst. Læs mere om Tyrkiets geografi.
Flere forskellige plantegeografiske elementer, mediterrane, euro-sibiriske, irano-turanske mfl., mødes i Tyrkiet; floraen omfatter ca. 9000 arter af karplanter, heraf mange endemiske. Læs mere om plantelivet i Tyrkiet.
Officielt sprog er tyrkisk, der tales af ca. 55 mio. Desuden tales andre tyrkiske sprog, bl.a. aserbajdsjansk (ca. 530.000). Læs mere om sprog i Tyrkiet.
Tyrkiet.
98% af Tyrkiets befolkning er muslimer; det store flertal er sunnimuslimer, der følger den hanafitiske retsskole, men der er også et betydeligt mindretal af alawier (shiamuslimer). Læs mere om religion i Tyrkiet.
Republikken Tyrkiets forfatning er fra 1982. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament, Den Tyrkiske Store Nationalforsamling ... Læs mere om Tyrkiets forfatning.
Det Demokratiske Folkeparti, grundlagt af Atatürk i 1923, var frem til 1946 landets eneste parti. I 2000 var fem partier repræsenteret i parlamentet. Læs mere om politiske partier i Tyrkiet.
Selvom Tyrkiet i 1960 var medstifter af OECD, var økonomien i vid udstrækning statsdirigeret og beskyttet mod konkurrence helt frem til begyndelsen af 1980'erne, da en alvorlig politisk ... Læs mere om Tyrkiets økonomi.
Tyrkiet er præget af store forskelle mellem land og by og mellem rig og fattig. I de store byer bor den økonomiske elite, som har forstået at drage nytte af regeringens bestræbelser ... Læs mere om sociale forhold i Tyrkiet.
I 1960 var middellevetiden samlet for de to køn 47 år; i 2008 var den steget til 70 år for mænd og 74 år for kvinder. Læs mere om sundhedsforhold i Tyrkiet.
© AKG
Islam. Islamisk ret har fastslået, at det strider mod islams principper at udsmykke fx moskéer med afbildninger af personer. Til gengæld er der i islamisk kunst udviklet en smuk tradition for brug af kalligrafisk udsmykning. På kaklen fra 1800-t.s Tyrkiet er navnet Gud (Allah) dekorativt udnyttet.
I 1926 blev den schweiziske borgerlige lovbog sat i kraft som den nye tyrkiske civillov og afløste helt den muslimske ret, der hidtil havde været gældende. Læs mere om det tyrkiske retssystem.
De væbnede styrker er (2006) på 514.850, heraf 391.000 værnepligtige med 15 måneders tjenestetid. Hæren er på 402.000, flåden på 52.750 og luftvåbnet på 60.100. Læs mere om Tyrkiets militær.
Det nuværende tyrkiske uddannelsessystem kan føres tilbage til 1924, da koranskolerne blev erstattet af offentlige skoler. Læs mere om det tyrkiske uddannelsessystem.
Den første tyrkiske avis, Takvım-i-Vekayi, blev grundlagt i Istanbul i 1831 og var et halvofficielt regeringsblad. Læs mere om massemedier i Tyrkiet.
Påvirkninger fra Vesten gjorde sig allerede gældende i Osmannerriget (her behandles kunst og arkitektur før 1923). Læs mere om billedkunst og arkitektur i Tyrkiet.
Det ældste kendte værk skrevet på tyrkisk er Orkhonindskrifterne fra 700-t., fundet i Mongoliet. Læs mere om tyrkisk litteratur.
Orhan Pamuk med romanen Sne. Foto fra 2002.
Bortset fra en fjern forbindelse til tidlige shamanistiske ritualer er tyrkisk teater igennem århundreder præget af tyrkernes antagelse af islam med dens afstandtagen til teateraktivitet. Læs mere om teater i Tyrkiet.
Frem til 1930'erne havde ethvert lokalsamfund sit eget begrænsede repertoire af danse, som udgjorde en integreret del af traditionerne og ritualerne i forbindelse med bryllups- og omskærelsesfester ... Læs mere om dans i Tyrkiet.
Den tyrkiske musik er opstået ved en vekselvirkning mellem musikformer fra Centralasien, Mellemøsten og Europa. Læs mere om tyrkisk musik.
Tyrkisk film domineredes op til 1940'erne af teater- og filmadaptationer af især Mushin Ertugrul (1892-1979), fra 1950'erne tillige af mere lette genrer. Læs mere om tyrkisk film.
© Ancient Art & Architecture Collection/Chris Hellier
Tyrkiet. Jonisk søjlerække fra Artemistemplet, som byen Sardes allerede i antikken var berømt for. Templet erstattede et Kybeletempel, der var blevet ødelagt 499 f.Kr. Byggeriet af det nye tempel påbegyndtes ca. 300 f.Kr. og fortsatte frem til midten af 200-t. e.Kr., men templet blev aldrig fuldført. Det var planlagt som et anseeligt bygningsværk med 17×8 søjler.
Det tyrkiske køkken har en rig madtradition baseret dels på mellemøstlige traditioner i bred forstand, dels på den højtudviklede køkkenkultur, der var knyttet til det osmanniske hof i Istanbul ... Læs mere om det tyrkiske køkken.
Tyrkiet har med over 600.000 ha det femtestørste areal med druer i verden, men kun ca. 3% anvendes til vin. Læs mere om tyrkisk vin.
Nogle af de ældste menneskelige samfund er blevet påvist i det område, der i dag udgør Tyrkiet. Læs mere om Tyrkiets historie.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25633278.601.svg (1360 bytes)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25658648.601.svg (350.29 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 319001306.601.svg (931.58 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki