Palau, Belau, øgruppe og selvstændig republik i det vestlige Stillehav. Langt den største ø er Babelthuap, mens den største by Koror ligger på en lille ø lige syd herfor. De berømte Rock Islands er fredede og har nærmest kultstatus blandt sportsdykkere. Palau er præget af den lange og fortsatte tilknytning til USA med en betydelig satsning på turisme. Både økonomi og beskæftigelse er domineret af den offentlige sektor; siden selvstændigheden har denne og det politiske liv været præget af flere skandaler. Lokalt erhvervsliv er svagt udviklet; Palaus fiskerige farvande udnyttes af taiwanesiske fiskere, og på trods af gunstige dyrkningsmuligheder importeres en stor del af fødevareforsyningen.
| Dansk navn | Palau |
| Lokalt navn | Belu'u er a Belau (Republic of Palau) |
| Engelsk navn | Palau |
| Uafhængighed | 1994 |
| Areal | 488 km2 |
| Indbyggertal (2005) | 20000 |
| Hovedstad | Koror |
| Sprog | palauansk (off.), engelsk (off.), andre |
| Befolkning | palauanere 75%, filippinere 16%, kinesere 3%, andre 6% |
| Religion | katolikker 38%, protestanter 25%, naturfolks religioner 27%, andre 10% |
| Møntenhed | US dollar |
| Møntkode | USD |
| Nationalitetsmærke til biler | USD |
| Internetdomænenavn | .pw |
| BNP pr. indb. (2005) | 5800 $ |
| Middellevetid (2005) | mænd 67 år, kvinder 75 år |
| Indeks for levevilkår (HDI, 2005) | - |
| Indeks for levevilkår (position) | - |
Flaget blev officielt antaget i 1981. Den blå farve symboliserer afslutningen på den fremmede administration af landet. Den gule skive står for Månen, der som et symbol bringer lys over nationens enhed og fælles skæbne.
Den traditionelle kunst omfatter især træskæreri, tatovering og smykkefremstilling, herunder perler af glas o.l., kaldet "palaupenge". Mest dekoreret var mødehusene (bai), der kun opføres sjældent i dag. De udskårne og bemalede gavludsmykninger fremstilles stadig, bl.a. til turister, og illustrerer lokale hændelser og myter, ofte med forbindelse til havet.
De første bosættelser i Palau fandt sted ca. 2500 f.Kr. Det traditionelle samfund var opdelt i løst sammensluttede politiske enheder, der var matrilineært organiseret og havde en stærk social lagdeling. Arkæologiske udgravninger har vist, at man har drevet agerbrug på udstrakte terrasser, og antyder, at der har været handelsforbindelser med SØ-Asien så tidligt som 200 f.Kr. Palauøerne var under spansk kontrol fra midten af 1500-t., indtil Tyskland købte dem i 1899. Japan erobrede øerne i 1914, men tabte dem i 1944 til USA, der efter aftale med FN fra 1947 styrede Palau som en del af det mikronesiske formynderskabsområde. I 1965 oprettedes Den Mikronesiske Kongres, hvorved områdets befolkninger fik politisk medbestemmelse, men først i 1981 blev Palau en selvstændig republik. En aftale om et frit forbund med USA blev afvist ved en lang række folkeafstemninger i Palau, især fordi USA ikke ville respektere Palaus ønske om at være atomvåbenfri. I 1994 godkendtes forbundet endeligt efter den ottende folkeafstemning, og Palau indtrådte som medlemsstat i FN.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25633016.601.svg (951 bytes)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 25658354.601.svg (178.85 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 26972414.601.svg (102.79 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki