Dnestrrepublikken

© Dette billede må du ...

Dnestrrepublikken.

Dnestrrepublikken, Transnistria, et ca. 4000 km² stort område i Moldova mellem floden Dnestr og grænsen til Ukraine. Området blev, formentlig med russisk støtte, i september 1990 erklæret uafhængigt af Moldova og udråbt som en ny Sovjetrepublik med borgmesteren i Tiraspol, Igor Smirnov (f. 1941), som provisorisk og senere valgt præsident. Området har 580.000 indb., hvoraf russere udgør 30%, ukrainere 29% og moldovere 32%. Baggrunden for uafhængighedskravet var den slavisktalende befolknings frygt for, at Moldova skulle blive indlemmet i Rumænien. Republikken er ikke blevet anerkendt af nogen stat, men har fået støtte fra den 14. russiske armé, stationeret på republikkens område. Det gjaldt især under de meget voldsomme kampe i 1991-92, der tvang Moldova til våbenstilstand, og hvor Moskva trådte ind som mægler. I den efterfølgende periode skabte Dnestrrepublikken en fuldt udbygget statsstruktur; russisk er statssprog, og der er tvungen brug af det kyrilliske alfabet, selv i de rumænsksprogede skoler.

Møntenheden er en særlig kuponrubel (suvorov, efter den russiske general, der erobrede området fra tyrkerne 1790-91), men i 1995 blev den moldoviske leu dog også tilladt som gangbar mønt. I oktober 1994 blev der indgået en aftale om, at den 14. armé skulle trækkes tilbage i løbet af tre år, men aftalen er ikke ratificeret af det russiske parlament, Dumaen. Efter Sovjetunionens sammenbrud har Dnestrrepublikken krævet selvstændighed i et føderativt Moldova, mens den moldoviske regering har tilbudt autonom status inden for en moldovisk centralstat. Det er i denne forbindelse et afgørende problem, at en stor del af Moldovas industrivirksomheder og kraftværker ligger i denne region, hvor der produceres stål, mekanisk og elektrisk udstyr, cement, møbler, tekstiler, fodtøj og vin samt våben.

I 1996 demonstrerede republikken sin faktiske selvstændighed, da præsidenten blev genvalgt. Forholdet til Moldova er fortsat spændt trods flere forsøg på at finde en forhandlingsløsning. En væsentlig hindring er, at Moldova har indført rumænsk som officielt sprog; sprogspørgsmålet var netop en af de vigtigste grunde til udbryderrepublikkens dannelse. I 2001 og 2006 blev Igor Smirnov genvalgt som præsident, og i 2005 afholdtes parlamentsvalg; EU og OSCE afslog at observere, og kun Rusland anerkendte valget. I september 2006 afholdtes folkeafstemning om republikkens forhold til Rusland og Moldova; 97% stemte for uafhængighed og senere associering med Rusland, mens 95% stemte mod at opgive republikkens uafhængige status og igen blive en del af Moldova. Folkeafstemningen blev ikke anerkendt af nogen lande eller internationale organisationer, men det russiske parlament anbefalede enstemmigt, at den blev taget alvorligt.

Ved årsskiftet 2005-06 mentes Dnestrrepublikken at være et center for alle former for illegal handel, såsom smugling af våben, mennesker og narkotika. Sammen med den fortsatte russiske militære tilstedeværelse bevirker dette forhold, at der er betydelig international interesse for en løsning på forholdet til Moldova. Siden 1993 har OSCE forsøgt at mægle i konflikten sammen med Rusland og Ukraine, men i begyndelsen af 2006 var forholdet mellem Dnestrrepublikken og den moldoviske centralmagt stadig uløst. Rusland og Ukraine ønsker, at republikken skal have særstatus i en fremtidig moldovisk føderation med mulighed for at øve indflydelse på Moldovas udenrigspolitik, hvilket den moldoviske regering er imod. Senest er USA og EU begyndt at interessere sig for konflikten, og EU etablerede i december 2005 grænse- og toldkontrol langs grænsen mellem Moldova/Dnestrrepublikken og Ukraine for at forhindre smugleri, menneske- og narkohandel samt toldsvindel. Rusland har dog fortsat nøglen til løsning af problemet på grund af sin store indflydelse på begge parter i konflikten.

I 2011 indledtes i Wien de såkaldte 5+2-forhandlinger om områdets status med deltagelse af Dnestrrepublikken, Moldova, Ukraine, Rusland og OSCE, med EU og USA som observatører.

I december 2011 blev Jevgenej Sjevtjuk (f. 1968) valgt til ny præsident.