Ingusjetien

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ingusjien.

Ingusjien.

Ingusjetien, Ingusjien, republik i Den Russiske Føderation, beliggende ved føderationens sydgrænse i Kaukasus, en af Ruslands 83 regioner; 3600 km2, 412.500 indb. (2010). Hovedstad siden 2002 er Magas (2500 indb., 2010), som er under opførelse lige uden for den gamle hovedstad Nazran, der ligger på grænsen til naborepublikken Nordossetien. Ingusjetien ligger på nordsiden af Store Kaukasus; det er et af de fattigste områder i Rusland. Republikkens sydlige dele er uvejsomme bjerge med højder på 3000-4000 m; mod nord ligger floddalene omkring Terek og dens bifloder med udløb i Det Kaspiske Hav. Landbrug er det vigtigste erhverv. Befolkningen er overvejende sunnimuslimske ingusjetere (77%), tjetjenere (20%) og et russisk mindretal (1%).

Sprog

Ingusjisk, der er et nordkaukasisk, ergativt sprog beslægtet med tjetjensk, skrives med det kyrilliske alfabet. Se også kaukasiske sprog.

Historie

Ingusjeterne, der selv kalder sig galgai, udgør sammen med tjetjenerne vajnakhfolket. De levede oprindelig som fåre- og hesteavlere i de nordkaukasiske bjerge; i bjerglandsbyerne er opført karakteristiske, mere end 10 m høje tårne. Fra 1600-t. begyndte ingusjeterne at etablere sig som agerbrugere i lavlandet, og i 1800-t. blev de islamiseret af sufi-missionærer. Ingusjeterne kom under russisk kolonistyre, da de i 1810 kapitulerede efter ca. 30 års kamp sammen med tjetjenere og andre nordkaukasiske folk; frem til 1860'erne var der dog især i bjergegnene stærk modstand mod kolonimagten, hvilket bl.a. resulterede i gentagne sammenstød med tilflyttende kosakker. Trods den russificering, som siden har fundet sted, er mange traditionelle kaukasiske skikke og strukturer bevaret. I revolutions- og borgerkrigsårene var herredømmet og grænserne i Kaukasus skiftende.

Fra 1921 var Sovjetmagten fast etableret. I 1924 oprettedes et separat ingusjetisk autonomt område, som i 1934 blev slået sammen med et tilsvarende tjetjensk, fra 1936 Den Tjetjeno-Ingusjetiske Autonome Republik. Efter anklager om samarbejde med tyskerne blev begge folk i 1944 deporteret til Centralasien og republikken opløst. Siden hjemkomsten fra deportationen og genoprettelsen af den fælles republik i 1957 har ingusjerne gjort krav på et område mellem byerne Nazran og Vladikavkaz, som i 1944 blev overdraget til Nordossetien.

Håbet om at få dette område (Prigorodnyj) tilbage førte til, at ingusjeterne ikke fulgte med, da tjetjenerne i 1991 erklærede sig uafhængige af Rusland. I 1992 vedtog Ruslands Øverste Sovjet en lov om oprettelse af en separat ingusjetisk republik uden dog at definere dennes grænser. Samme år kom det til blodige sammenstød mellem ingusjetere og nordossetere om Prigorodnyj, og russiske kamptropper blev sat ind. 60.000 etniske ingusjetere flygtede fra Nordossetien til Ingusjetien, og de to republikker blev sat under militær undtagelsestilstand. De russisk-tjetjenske krige 1994-96 og fra 1999 har lagt en dæmper på Prigorodnyjkonflikten, men den er fortsat uløst, bl.a fordi gidseltagningen i Beslan i Nordossetien i september 2004 forværrede forholdet mellem Ingusjetien og Nordossetien. Under krigen er mange flygtet fra Tjetjenien til Ingusjetien, hvor de belaster den i forvejen spinkle økonomi.

Siden 2008 er situationen i republikken generelt blevet roligere.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
[+276309.601.svg (130.16 kB)

Ingusjien.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/04/2012
Oprindelige forfattere
HeKra
31/01/2009
JRisc
31/01/2009
LP-H
31/01/2009
M-LMa
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki