Uralsk, Oral, provinshovedstad i det nordvestlige Kasakhstan; ca. 350.000 indb. (2011), overvejende russisktalende. Byen ligger i et steppelandskab ved floden Ural. Den er trafikknudepunkt med flodhavn samt vej- og jernbaneforbindelse til Ural, det centrale Rusland og Centralasien. Byen har flere kulturinstitutioner, bl.a. et mindemuseum for kosakoprøreren Pugatjov. Byen blev grundlagt 1613 som kosakfæstningen Jaitskij Gorodok; den var centrum for den store bondeopstand 1773-75, som jaik-kosakkerne deltog i.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki