Sovjetunionen (Sport)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Med bolsjevikkernes magtovertagelse blev det zaristiske Ruslands sportsorganisationer opløst, og al idræt blev under krigskommunismen underkastet behovet for militær uddannelse. Ved begyndelsen af Lenins nye økonomiske politik fandtes der to stridende retninger: Hygiejne-fraktionen, ledet af læger og sundhedseksperter, gjorde sig til talsmand for en stærkt funktionel og sundhedsorienteret fysisk kultur, mens Proletkult-fraktionen favoriserede masseoptog og teatralske iscenesættelser af kampe mellem reaktionære og socialistiske kræfter. Begge var imod alle rester af den borgerlige sport, herunder eksistensen af en sportselite, og den sovjetiske stat trak sig ud af internationale sportskonkurrencer.

Med overgangen til kollektiviseringen og industrialiseringen blev der gennemført en centralisering af den fysiske kultur og en betoning af konkurrenceorienteret sport. Efter 1936 blev sporten centralt organiseret af et sportsministerium på basis af arbejdspladserne og fagforeningerne. Samtidig blev der indført et idrætsmærkesystem (GTO), der omfattede både skoleelever, voksne i produktionen og den nye sovjetiske elitesport. I 1952 deltog Sovjetunionen for første gang i OL, og der opstod en sportspolitisk rivalisering mellem Øst og Vest og mellem Sovjetunionen og USA. I 1968 fik den sovjetiske sportsmodel sin endelige udformning med sportskomitéen Goskomsport: en central statslig styring af sportssammenslutningerne baseret på fagforeninger, en central styring af forskning og uddannelse og et rekrutteringssystem til elitesport baseret på børne- og ungdomssportsskoler. Skærpelse af forholdet mellem USA og Sovjetunionen under Afghanistankrigen førte til, at USA og en række vestlige stater boykottede OL i Moskva 1980. Ved OL 1984 i Los Angeles gjorde Sovjetunionen gengæld med en boykot.

Gorbatjovs reformpolitik medførte en diskussion af prioriteringen af elitesport, og de første sovjetiske idrætsudøvere og -trænere forlod Sovjetunionen til fordel for Europa og USA. Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 optrådte 11 af de tidligere Sovjetrepublikker med et samlet hold ved OL 1992; det var det sovjetiske sportssystems sidste internationale optræden.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

  • Der er endnu ingen tags til denne artikel
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
SDam
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki