Pablo Iglesias, 1850-1925, spansk politiker og fagforeningsleder. Iglesias var medstifter af 1. Internationales afdeling i Spanien i 1870 og af det spanske socialistiske arbejderparti, PSOE, i 1879. I modsætning til de stærke anarkosyndikalisters direkte aktionsform profilerede han PSOE som et moderat reformparti, der satsede på parlamentarisk indflydelse. Iglesias oprettede flere arbejderblade, bl.a. El Socialista, som han var redaktør for; i 1888 var han med til at oprette den faglige landsorganisation (UGT) og blev selv første formand. I 1910 blev Iglesias som den første socialist indvalgt i det spanske parlament.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki