Galápagosøerne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Galápagosøerne. Den tørre kystvegetation på den lille ø Plaza Sur domineres af endemiske planter: lave, sukkulente buske, Sesuvium edmonstonei, som farves røde i tørtiden, og små, tornede figenkaktustræer, Opuntia echios var. echios. Plaza Sur huser en stor bestand af landleguaner, som bl.a. lever af kaktustræernes frugter og skud.

Galápagosøerne, Archipiélago de Colón, øgruppe i Stillehavet, beliggende på ækvator 1000 km vest for Sydamerika; består af 15 større og et stort antal mindre øer, i alt 7990 km2 med 25.100 indb. (2010). Kun små områder på fire af de største øer er beboede, mens resten er fredet som nationalpark.

Galápagosøerne blev opdaget i 1535, og der er ingen spor af forhistorisk beboelse. 1832 anlagde Ecuador den første koloni på øerne; i dag er de en ecuadoriansk provins. Hovedbyen er Puerto Baquerizo på San Cristóbal.

Indtil 1950'erne levede de få hundrede indbyggere af landbrug og fiskeri; senere er turisme blevet det vigtigste erhverv med over 50.000 besøgende om året.

Øerne er mellem 0,7 og 4,5 mio. år gamle. De består typisk af store vulkaner (Volcán Wolf 1707 m), som krones af et krater eller en caldera (et sammensunket krater). Vulkanske udbrud er hyppige, og store områder er dækket af mægtige lavaformationer uden plantevækst.

Galápagosøernes kæmpeskildpadde. Santa Cruz, Galápagosøerne, 2006.

Klimaet er tropisk, men relativt køligt og tørt pga. den kolde Peruanske Strøm. Nær kysten findes en åben, tornet tørskov. Højere oppe på vulkanernes sider, hvor der falder mere regn, vokser en stedsegrøn skov, rig på epifytter (planter, der vokser på andre uden at snylte på dem). Dyrelivet domineres af krybdyr og fugle.

Øerne har aldrig været forbundet med noget kontinent, og der findes næppe nogen anden større øgruppe i verden, som på én gang er så isoleret, huser så mange særegne dyr og planter og er så lidt påvirket af mennesker.

95% af krybdyrarterne og 49% af de landlevende fuglearter er endemiske, dvs. at de kun findes her, fx kæmpeskildpadder, hav- og landleguaner og Charles Darwins finker. Blandt blomsterplanterne er 51% endemiske, fx kaktustræer og solsikketræer.

Galápagosøerne vrimler med spændende dyr, her en Galápagosleguan.

Inden koloniseringen blev Galápagosøerne gennem flere hundrede år hjemsøgt af pirater og siden af hvalfangere, som her forsynede sig med frisk proviant. Man har anslået, at over 100.000 kæmpeskildpadder blev fjernet fra øerne, og to af de oprindelig eksisterende 15 underarter uddøde.

Charles Darwin besøgte Galápagos i 1835 under sin berømte jordomsejling med H.M.S. Beagle, og det blev afgørende for hans teori om arternes oprindelse. Darwin bemærkede her, at nærtstående arter eller former havde tilpasset sig forskellige miljøer, så arterne, trods forskelle i udseende og levevis, måtte antages at have udviklet sig fra en fælles stamform.

Galápagosøerne er optaget på UNESCO's Verdensarvliste over naturområder af enestående, global værdi. Bevaring af naturen varetages af Ecuador i samarbejde med The Charles Darwin Foundation. Turismen reguleres nøje, og det er nødvendigt at bekæmpe indførte, forvildede husdyr (geder, svin) og planter (fx brombær), som har spredt sig ud i nationalparken og truer de oprindelige arters overlevelse.

Galápagosøerne. Mangroveskov.

Galápagosøerne. Mangroveskov.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Galápagosøerne. Mangroveskov.

© Dette billede må du ...

Galápagosøerne. Mangroveskov.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/05/2014
Oprindelig forfatter
OHam
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki