Dagen i dag 30. juni 2015Se alle dagen i dag

  • 1980moms
  • 1966Mike Tyson
  • 1960Den Demokratiske ...
  • 1934Kurt von Schleicher
  • 1919lord Rayleigh
  • 1908Tunguska-hændelsen
  • 1470Karl 8
  • 1980 - moms

    Momsen steg til 22%. Moms er en generel forbrugsafgift, der opkræves med en vis procent af forskellen mellem købs- og salgspris (merværdi), hver gang en vare eller tjenesteydelse omsættes. Den steg i 1992 til de nuværende 25%.

  • 1966 - Mike Tyson

    Den amerikanske professionelle bokser Mike Tyson blev født. Han var verdensmester i sværvægt 1986-89, men er også kendt for at have været indblandet i flere voldssager.

  • 1960 - Den Demokratiske Republik Congo

    Republikken Congo blev selvstændig. Området havde siden 1885 været under Belgien. Der fulgte dog en ødelæggende borgerkrig, som endnu ikke er afsluttet.

  • AKG/Westfälisches Schulmuseum
    1934 - Kurt von Schleicher

    Den tyske general og politiker Kurt von Schleicher døde. Han blev 52 år. Han blev i december 1932 rigskansler, men måtte allerede i januar 1933 overlade posten til Adolf Hitler. Han blev likvideret af SS i de lange knives nat.

  • 1919 - lord Rayleigh

    Den britiske fysiker John William Strutt, senere kendt som lord Rayleigh, døde, 77 år gammel. Han udledte formlen for spredning af lys på små kugler, Rayleigh-spredning, hvorved han som den første forklarede himlens blå farve.

  • 1908 - Tunguska-hændelsen

    En eksplosion i atmosfæren nær floden Stenede Tunguska i Sibirien udløste en energi svarende til ca. 650 Hiroshima-bomber og lagde et område på ca. 2000 km2 øde. Eksplosionen skyldtes, at et himmellegeme ramte Jorden og eksploderede i 8 km højde.

  • 1470 - Karl 8

    Karl 8., konge af Frankrig fra 1483, blev født. Han invaderede Italien for at gøre sit krav på Anjoukongedømmet gældende. En kort overgang lykkedes det ham at bemægtige sig kongeriget Sicilien, inden en koalition igen tvang ham ud af Italien. Karl døde i 1498.

Aktuel baggrundsviden

Studenterhue.

Studenterhue.

DAGENS ARTIKEL: STUDENTERHUE

Studenterhuen er en fladpuldet, hvid eller sort lærredskasket med blank, sort skygge, mørkerød ulden kant og rem, der kan spændes under hagen; den er midtfor prydet med kokarde i rød og hvid-stribet bånd og normalt et korsemblem.

De fleste andre gymnasiale uddannelser mv. har efterhånden annekteret studenterhuen og blot udskiftet det mørkerøde bånd og kokarden med andre farver og symboler.

Studenterhuer bæres i et par hektiske uger efter afsluttet studentereksamen, og der knyttes mange, nyere traditioner hertil: Kammerater og lærere skriver indvendig i pulden, og svederemmen og/eller skyggen forsynes med hak og klip efter diverse prøvelser.

Studenterhuen menes at være udsprunget af de nordiske studentermøder i midten af 1800-t., hvor norske og svenske studenter mødte i ens huer.

Aktive artikler

Dagens mest læste

Ugens mest læste

Find bøger