New England

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Boston. Efter renovering fremstår Bostons havnefront som en vellykket blanding af boliger, parkanlæg, restauranter og museer.

New England, region i det nordøstlige USA, som omfatter staterne Connecticut, Rhode Island, Massachusetts, Vermont, New Hampshire og Maine; i alt 178.000 km2, 14 mio. indb. (2004).

Historie

John Smith undersøgte i 1614 kystområderne og kaldte området New England; fra 1620 blev det koloniseret af engelske puritanere, hvoraf de første, de såkaldte pilgrimsfædre, kom med skibet Mayflower. På et stærkt puritansk, calvinistisk grundlag udviklede der sig en politisk kultur, som lagde vægt på skoler, højere uddannelse og repræsentativt styre. Koloniernes selvstyre begrænsedes i 1680'erne af den engelske kongemagt; området fra New Jersey til og med Maine blev til Dominion of New England og underlagt en guvernør; efter The Glorious Revolution i England i 1688 blev retten til selvstyre kun delvis retableret. I 1700-t. blev New England et arnested for kampen for løsrivelse fra Storbritannien. I 1800-t. var New England-staterne fremtrædende i kampen mod slaveriet, og under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65 stod de på Unionens side.

New Englands erhvervsstruktur var tidligt præget af små landbrug, fiskeri og skibsbyggeri; med den industrielle revolution fra begyndelsen af 1800-t. opstod tekstil- og læderindustri, ligesom handel og søfart blev vigtige erhverv. Indvandring fra især Irland og Østeuropa betød, at storbyernes befolkning fik et stærkt katolsk islæt.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/05/2012
Oprindelige forfattere
LVang
01/02/2009
NT
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki