Lionel Robbins, fra 1959 Baron Robbins of Clare Market, 22.11.1898-15.5.1984, britisk økonom. Robbins var 1929-61 professor ved London School of Economics og 1961-70 bestyrelsesformand for Financial Times. Han spillede en væsentlig rolle som rådgiver for regeringen, bl.a. i spørgsmål vedrørende videregående uddannelser. Robbins har ydet teoretiske bidrag til makroøkonomisk teori, metodologi, økonomisk politisk teori og økonomisk teorihistorie; mest kendt er han for An Essay on the Nature and Significance of Economic Science (1932). Ifølge Robbins er den økonomiske videnskabs opgave at afklare, hvordan man skal vælge mellem midler, der har forskelligartet anvendelse, til at opnå givne mål.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki