Nicaragua - økonomi

Sandinistregeringen indførte efter valget i 1979 et socialistisk inspireret styre, hvilket bl.a. indebar, at en lang række virksomheder og finansielle institutioner blev nationaliseret, og man stræbte efter at skabe en højere grad af social lighed i samfundet. En fejlslagen politik, borgerkrig og USAs embargo mod landet førte imidlertid til en dyb krise i slutningen af 1980'erne, hvor Nicaragua var plaget af hyperinflation og recession. Et liberalt systemskifte fulgte efter valget i 1990, og den økonomiske politik har siden haft som mål at genskabe makroøkonomisk stabilitet med hjælp fra bl.a. Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Selvom økonomien med bl.a. en stigende turisme siden 1994 har været i vækst, og inflationen er kommet under kontrol, er Nicaragua fortsat et af Amerikas fattigste lande med høj arbejdsløshed, skæv indkomstfordeling og en stor gældsbyrde, som dog lettedes med 80% i 2004 efter aftale med Verdensbanken og Rusland, som gav afkald på sovjetiske tilgodehavender.

Efter at forbindelserne til USA er blevet genoprettet, har USA igen overtaget rollen som Nicaraguas vigtigste handelspartner; fra 2005 gælder frihandelsaftalen CAFTA. Der er et stort underskud på handels- og betalingsbalancen. Danmarks eksport til Nicaragua var i 2005 på 19 mio. kr., mens importen derfra var på 2 mio. kr. Danmarks bistand udgjorde 180 mio. kr. i 2004.

Læs videre om sundhedsforholdene i Nicaragua eller læs om Nicaragua generelt.