Nicaragua - økonomi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Sandinistregeringen indførte efter valget i 1979 et socialistisk inspireret styre, hvilket bl.a. indebar, at en lang række virksomheder og finansielle institutioner blev nationaliseret, og man stræbte efter at skabe en højere grad af social lighed i samfundet. En fejlslagen politik, borgerkrig og USAs embargo mod landet førte imidlertid til en dyb krise i slutningen af 1980'erne, hvor Nicaragua var plaget af hyperinflation og recession. Et liberalt systemskifte fulgte efter valget i 1990, og den økonomiske politik har siden haft som mål at genskabe makroøkonomisk stabilitet med hjælp fra bl.a. Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Selvom økonomien med bl.a. en stigende turisme siden 1994 har været i vækst, og inflationen er kommet under kontrol, er Nicaragua fortsat et af Amerikas fattigste lande med høj arbejdsløshed, skæv indkomstfordeling og en stor gældsbyrde, som dog lettedes med 80% i 2004 efter aftale med Verdensbanken og Rusland, som gav afkald på sovjetiske tilgodehavender.

Efter at forbindelserne til USA er blevet genoprettet, har USA igen overtaget rollen som Nicaraguas vigtigste handelspartner; fra 2005 gælder frihandelsaftalen CAFTA. Der er et stort underskud på handels- og betalingsbalancen. Danmarks eksport til Nicaragua var i 2005 på 19 mio. kr., mens importen derfra var på 2 mio. kr. Danmarks bistand udgjorde 180 mio. kr. i 2004.

Læs videre om sundhedsforholdene i Nicaragua eller læs om Nicaragua generelt.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/01/2010
Oprindelige forfattere
EiCh
01/02/2009
HelPe
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki