IBAN-nummer

Ikke Verificeret
Artiklens indhold er endnu ikke godkendt af redaktionen.
Læs også
• rente
• eksponering
• volatilitet

Det er de mest læste artikler i emnet Finans
Til forsiden

IBAN-nummer, International Bank Account Number, bankkontonummer i henhold til en internationalt fastsat standard, som oprindeligt blev udarbejdet af Den Europæiske Komité for Banktransaktionsstandarder (ECBS), og hvis koordinering siden er overtaget af Det Europæiske Betalingsråd (EPC).

IBAN-nummeret opgives altid sammen med BIC-koden og benyttes i forbindelse både med internationale pengeoverførsler og transaktioner i euro inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Det er det kontoførende pengeinstitut, der tildeler den enkelte kontohaver sit IBAN-nummer, som altid fremgår af kontoudtoget, og som kontrolleres på mange bankers hjemmesider, fx hvis man vil kontrollere et IBAN-nummer opgivet af en fremmed betalingsmodtager.

IBAN-nummeret opbygget efter en international standard (ISO 13616) kan have forskellig længde, dog maks. 34 karakterer.

 

IBAN-numre i Norden består typisk af 18 karakterer, der er sammemsat af:

- En standard landekode (ISO 3166) på to bogstaver, fx AT, CH, DE, DK, FI,  IS, NO, SE

- Et to-cifret kontrolnummer for den pågældende finansgruppe

- En to-cifret identifikator for det pågældende pengeinstitut

- Et 10-cifret kontonummer baseret på BBAN-nummeret hvori indgår selve kontonummeret

- Et kontrolciffer til at sikre at hele nummeret angives korrekt.

 

Eksempler på IBAN-numre:

DK9920001234567890 – Nordea Danmark

FO5000400440226243 – Nordea Færøerne

NO09 7874 0704 903 – DnB NOR Bank, Norge

DK5000400440226243 – Danske Bank, Danmark

FI2112345600001786 – Sampo Bank/Sampo Pankki, Finland

FI63 6601 0001 4536 83  – Ålandsbanken, Åland og Finland

IS88 0528 26 003037 501296 6139 – Islandsbanki, Island

MT84MALT0110 00012345 MTL CAST001S – Bank of Valletta, Malta.

NB! De ovenstående IBAN-numres format er autentisk, men numrene er fiktive.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Redaktionen
26/10/2010
Fennoscandia
19/10/2010
Ekspert
guan
Oprindelig forfatter
Fennoscandia
19/10/2010

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki