det økonomiske kredsløb

det økonomiske kredsløb, opfattelse af økonomien som et kredsløb, hvor penge løber den ene vej, og varer og tjenester samt arbejdsindsats den anden.

Opfattelsen har rødder langt tilbage i tiden, men de aktører, der optræder i kredsløbet og holder det i gang, har skiftet gennem tiderne med de økonomiske udviklingstrin og forklaringsmodeller.

Forståelsen af kredsløbet er siden midten af 1900-t. blevet formaliseret i nationalregnskabet. Her vises det, hvorledes der som resultat af den produktive indsats i samfundet skabes indkomst, der fordeles og omfordeles for dernæst at give grundlag for efterspørgsel efter varer og tjenester til forbrug og investering, som holder produktionen i gang, hvorved ringen er sluttet.

Knudepunkterne i det økonomiske kredsløb udgøres af økonomiens aktører, der samles i institutionelle sektorer efter deres typiske økonomiske adfærd; det drejer sig om selskaber (hhv. finansielle og ikke-finansielle), det offentlige og husholdningerne; hertil kommer udlandet som en særlig sektor.

Strømmene (eller transaktionerne) mellem sektorerne udgøres af varer og tjenester, betalingsmidler, finansielle fordringer i øvrigt samt faktorydelser som arbejdskraft og indsats af realkapital. Normalt er transaktionerne tosidige (noget for noget), men de kan også være lovbestemte ensidige overførsler, fx skattebetalinger.

De forskellige aktører udfører som oftest forskellige funktioner. Selskaberne producerer og investerer og anvender bl.a. arbejdskraft, der hovedsagelig leveres af husholdningerne, som på deres side står for det private konsum. Det offentlige både producerer, konsumerer og investerer.