Rationering af sukker og kaffe var en realitet allerede før besættelsen; siden blev også brød, gryn og smør rationeret. Af en normalforbrugers behov på ca. 3000 kalorier blev omtrent 1600 kalorier dækket af rationerne. De resterende kom fra ikke-rationerede varer som kød, kartofler, frugt og grøntsager. Mærkerne måtte ikke handles, men blev det alligevel i stor stil på den sorte børs.
rationering, metode til balancering af udbud og efterspørgsel i fravær af en fleksibel pristilpasning, fx under krig.
Hvis efterspørgslen efter en vare overstiger udbuddet, kan alle potentielle købere ikke få deres ønsker indfriet, og der må benyttes en rationeringsmetode til at bestemme varetildelingen til de enkelte forbrugere.
Rationering kræver offentlig kontrol med produktion og priser samt med fordeling, fx i form af rationeringsmærker. Først i 1900-t. har der i den vestlige verden været opbygget et tilstrækkeligt omfattende apparat til at varetage denne opgave.
| Ordet rationering kommer af fransk rationner, af latin ratio 'forhold, beregning'. |
Under 1. Verdenskrig indførtes rationering af en række levnedsmidler, i Danmark 1917-21. Under 2. Verdenskrig blev rationeringen mere omfattende og fungerede i Danmark 1939-52.
Rationering kan også anvendes ved tildeling af fx import- og produktionstilladelser.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Rationering. Kødannelse foran en fødevarebutik i Danmark i 1918 pga. varemangelen. Sukker, smør, flæsk og kaffe var rationeret pga. 1. Verdenskrig.
Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki