pengepolitik (Pengepolitikkens virkninger)

Centralbankernes instrumenter og dermed især den korte pengemarkedsrente har ikke væsentlige direkte virkninger på de endemål, som gælder for pengepolitikken. De videre og dermed indirekte virkninger (de pengepolitiske transmissionsmekanismer) etableres via pengeinstitutternes rentesatser, kurser og dermed renter for obligationer og andre fordringer, aktiekurser mv. Disse variable er medbestemmende for husholdningers køb af fast ejendom og varige goder, virksomheders investeringer i materiale og bygninger og dermed for efterspørgsel, produktion og kapitaldannelse i samfundet. Bankers, realkreditinstitutters og andres kreditvurdering og dermed kreditgivning kan dog også spille en selvstændig rolle, især i forhold til mindre og kapitalsvage virksomheder.

I et åbent samfund vil ændringer i pengepolitikken især via ændringer i forholdet mellem inden- og udenlandske rentesatser skabe incitamenter til private kapitalbevægelser. I tilfælde med faste valutakurser vil det påvirke valutastillingen og likviditeten i samfundet, idet centralbanken for at fastholde valutakursen er nødt til at opkøbe eller sælge fremmed valuta mod indenlandsk mønt. I tilfælde med fleksible valutakurser og dermed uden centralbankintervention vil valutakursen blive ændret som følge af de nævnte incitamenter, hvilket vil have direkte betydning for eksport, import og dermed for både betalingsbalancen og den indenlandske produktion. Pengepolitikken har derfor kraftigere virkninger i et samfund med fleksible valutakurser.

I mange lande er pengepolitikken siden slutningen af 1970'erne gradvis blevet mere afhængig af vilkårene på de internationale markeder, på samme måde som det var tilfældet under guldfodssystemet før 1. Verdenskrig. I begge tilfælde er denne orientering en følge af frie internationale kapitalbevægelser og ensbetydende med en højere grad af regelstyring af pengepolitikken, end tilfældet var i den mellemliggende periode. Under guldfodssystemet var målsætningen at opretholde en given guldpris og dermed en stabil valutakurs. I dag er målsætningen især prisstabilitet både for lande med fleksible valutakurser og for lande i fastkurssamarbejde, som dog kun er udbredt i Europa. Se også Danmarks Nationalbank.