Dankort

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Dankort. Udformet som et plastkort med magnetstrimmel, på hvilken brugerens bank og kontonummer er indkodet.

Dankort, dansk betalingskort, introduceret i 1983 af Pengeinstitutternes Købe- og Kreditkortselskab, PKK.

Med henblik på en gennemgribende rationalisering af betalingsformidlingen i Danmark enedes de danske pengeinstitutter om at etablere et fælles landsdækkende købe- og kreditkortsystem baseret på elektronisk datatransmission.

Indførelsen af kortet var i de første år præget af vanskelige forhandlinger med detailhandelens organisationer og med Forbrugerrådet samt ikke mindst forbrugernes modvillighed.

Især fordelingen af systemets driftsomkostninger, omkostninger ved anskaffelse af terminaler ude i butikkerne og spørgsmålet om kortholdernes sikkerhed mod misbrug gav anledning til megen diskussion. En række af de økonomiske og tekniske vilkår vedrørende brug af Dankort er reguleret ved Lov om visse betalingsmidler.

Kortets popularitet kan illustreres ved, at der i 2007 var udstedt ca. 3,9 mio. kort, hvoraf ca. 2/3 var VISA-Dankort. I 2004 blev alle Dankort udskiftet til kort med chip. Rettighederne til Dankortet ejedes siden 2001 af Dankort A/S, der ejes af de danske pengeinstitutter. Dankortet har i betydelig grad fortrængt andre og mere omkostningskrævende betalingsmidler, især checks.

I dag (2012) administreres systemet af NETS - der også varetager egentlige kreditkort - det tidligere PBS.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Dankort. Udformet som et plastkort med magnetstrimmel, på hvilken brugerens bank og kontonummer er indkodet.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
20/07/2012
Uffe Rasmussen
14/07/2012
Redaktionen
04/02/2009
Ekspert
guan
Oprindelige forfattere
MBal
29/01/2009
OWD
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki