bankvæsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

 

bankvæsen, pengeinstitutter, dvs. banker, sparekasser og andelskasser med aktivitetsområde.

Kerneaktiviteten i bankvæsen består i at modtage overskudslikviditet på indlåns- eller opsparingskonti fra personer og virksomheder og at udlåne disse midler til andre personer og virksomheder, som har vilje og evne til at tilbagebetale det lånte.

Banker og sparekasser drives kommercielt på markedsvilkår. I takt med den økonomiske og teknologiske udvikling er der endvidere opstået behov for fx betalingsformidling, garantistillelse, forvaltning og valutaveksling. Det moderne bankvæsens mangeartede funktioner kan i store træk beskrives som kapitalformidling, betalingsformidling og rådgivning.

Alle borgere berøres af bankvæsenets aktiviteter. Hvis betalingsformidlingen svigter, vil samfundet gå i stå. Endvidere er formidlingen af kapital til virksomheder og husholdninger nødvendig, for at de kan fungere.

Pengeinstitutterne deltager ligeledes i opbygningen af et privat alderdomsforsørgelsessystem (etableringen af forskellige pensionsopsparingsordninger) samt i indskydergarantiordningen, som i alt væsentligt sikrer husholdningernes opsparing ved pengeinstitutternes evt. økonomiske vanskeligheder.

Der har ved tilrettelæggelsen af dansk økonomisk politik indtil 1980'erne eksisteret en mangeårig tradition for at anvende bankvæsenet og den øvrige finansielle sektor til påvirkning af konjunkturudviklingen. Likviditeten, renteniveauet samt kreditgivningens omfang og art blev forsøgt reguleret vha. den førte pengepolitik.

I løbet af 1980'erne blev kapitalmarkedet liberaliseret, og restriktionerne på kapitalbevægelser over grænserne blev fjernet. Dette har i betydelig grad indsnævret mulighederne for at føre en selvstændig national pengepolitik.

Par til samtale med bankrådgiver.

Par til samtale med bankrådgiver.

Hovedvægten i den resterende pengepolitiske regulering er i stigende grad lagt på anvendelsen af såkaldte markedsorienterede instrumenter, fx lån til pengeinstitutterne, pengemarkedsintervention og genkøbsforretninger af værdipapirer. Kvantitative og selektive indgreb over for banksektoren anvendes i langt mindre grad end tidligere.

Normalt sondres der mellem retail banking og investment banking. Borgerne møder retail banking i bankfilialernes åbningstider, hvor først og fremmest de private kunders ind- og udlån samt betalinger formidles.

Investment banking vedrører især større virksomheders finansiering, herunder aktieemissioner og gennemførelse af finansielle rekonstruktioner, fx i form af fusioner og virksomhedsovertagelser.

Centralbanker som fx Danmarks Nationalbank har derimod en ganske anden samfundsøkonomisk rolle, bl.a. det overordnede ansvar for de enkelte landes pengepolitik.

Strukturtilpasning

Bankvæsenet i Danmark bestod ultimo 1993 af i alt 212 registrerede banker og sparekasser. Hertil kom yderligere otte filialer af udenlandske pengeinstitutter. Kun 112 pengeinstitutter havde en balance på 100 mio. kr. og derover. Ud over banker og sparekasser fandtes et begrænset antal meget små selvstændige andelskasser, drevet som lokale foreninger ... Læs mere om strukturtilpasning.

Forskelle mellem banker og sparekasser

Bankers og sparekassers virksomhedsområde er ikke begrænset af lovgivningsmæssige barrierer for, hvilke aktiviteter de har lov til at udøve. Det har imidlertid ikke altid været sådan. Indtil 1975 sondredes i lovgivningen skarpt mellem bankvirksomhed og sparekassevirksomhed ... Læs mere om forskelle mellem banker og sparekasser.

Brancheglidning

Pengeinstitutterne har i lighed med den øvrige finansielle sektor traditionelt været undergivet ganske betydelige begrænsninger, mht. hvilke aktiviteter de måtte beskæftige sig med. De enkelte finansielle virksomheder skulle traditionelt koncentrere sig om enten livsforsikrings-, skadesforsikrings-, realkredit- eller pengeinstitutvirksomhed Læs mere om brancheglidning.

EU-harmonisering

Udviklingen i den danske regulering af bankvæsenet, herunder også udviskningen af den formelle sondring mellem sparekasser og banker, kan ses som et eksempel på tilpasning til EU-regler på området ... Læs mere om EU-harmonisering.

Historie

Bankforretninger udførtes allerede i oldtidens samfund, men fik først større betydning i senmiddelalderens Italien, bl.a. da der i 1407 blev oprettet en offentlig bank i Genova ... Læs mere om bankvæsenets historie.

Dansk bankvæsen

I Danmark var den første bank Kurantbanken fra 1736. Den var seddeludstedende og lånte især ud til københavnske købmænd og staten. Som led i en pengevæsensreform blev den i 1791 suppleret med en anden seddeludstedende bank, kaldet Den Dansk-Norske Speciesbank, som dog aldrig fik større betydning ... Læs mere om dansk bankvæsen.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Bankvæsen. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn ved Valkendorfsgade/Niels Hemmingsens Gade omkring år 1900. For den tids bank- og sparekassekunder var besøget i pengeinstituttet en begivenhed, som man mødte velklædt op til, væbnet med god tid. Først blev bank- eller sparekassebogen afleveret til postering, og siden blev penge og bog udleveret ved kassen. Hver eneste postering vedrørende kundernes konti blev med sirlig skrift og elastikpen i penneskaftet indført i de store, tunge protokoller, som lå fremme på pultene; lange talkolonner blev talt sammen i hovedet. Personalet forlod ikke banken/sparekassen, før alle dagens posteringer og sammentællinger var færdige og afstemte.

© Dette billede må du ...

Bankvæsen. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn ved Valkendorfsgade/Niels Hemmingsens Gade omkring år 1900. For den tids bank- og sparekassekunder var besøget i pengeinstituttet en begivenhed, som man mødte velklædt op til, væbnet med god tid. Først blev bank- eller sparekassebogen afleveret til postering, og siden blev penge og bog udleveret ved kassen. Hver eneste postering vedrørende kundernes konti blev med sirlig skrift og elastikpen i penneskaftet indført i de store, tunge protokoller, som lå fremme på pultene; lange talkolonner blev talt sammen i hovedet. Personalet forlod ikke banken/sparekassen, før alle dagens posteringer og sammentællinger var færdige og afstemte.

Viser 2 af 2 billeder | Tilbage til billedgalleri

Filer

FilTilføjet af 
[+255683.801.svg (32.04 kB)

Bankvæsen. Figuren går frem til 1989, hvorefter der ikke kan skelnes mellem banker og sparekasser på samme måde som tidligere. Den lodrette streg angiver, at der fra 1924 er indgået tal fra Sønderjylland. Andelskasser er ikke medtaget i figuren, da konsistente tidsserier ikke er udarbejdet. Den første andelskasse blev oprettet i 1915, og fra 1920'erne har antallet i en lang periode været mellem 50 og 100, men er i 1990'erne faldet til omkring 30.

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
25/09/2012
Ekspert
guan
Oprindelige forfattere
JEbb
29/01/2009
NCN
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki