kassekredit, lån i et pengeinstitut, som muliggør, at der kan trækkes et variabelt beløb op til et aftalt maksimum. Kassekreditten udgør i mange virksomheder en væsentlig del af den kortfristede finansiering. Kreditten anvendes normalt i forbindelse med løbende ind- og udbetalinger. Selvom en kassekredit fra pengeinstituttets side kan opsiges med kort varsel, er den reelt en langfristet finansiering, idet den normalt ikke afvikles. Omkostningerne ved en kassekredit består i en rentebetaling af det trukne beløb samt i nogle tilfælde i en provision af det aftalte maksimumbeløb.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki