økonomiske modeller

økonomiske modeller, abstraktioner, der på forenklet vis beskriver en eller flere økonomiske sammenhænge. Modeller kan i princippet være formuleret verbalt, men som følge af krav om stringens vil økonomiske modeller som regel være formuleret som et sæt af matematiske ligninger.

En økonomisk model er opbygget fra et sæt af forudsætninger, hvis konsekvenser findes gennem logisk deduktion og dermed matematisk bearbejdning af de anvendte forudsætninger. I en sådan model undersøges, hvilke sammenhænge der er mellem forudsætninger og konklusioner. Ofte udskiftes eller præciseres en eller flere forudsætninger, og det undersøges, hvilken betydning ændringerne har for konklusionerne om de økonomiske sammenhænge.

Økonomiske modeller kan analysere problemstillinger fra alle grene af den økonomiske videnskab; der findes modeller til beskrivelse af både mikroøkonomiske og makroøkonomiske problemstillinger. Et eksempel på det første er den walrasianske generelle ligevægtsmodel til beskrivelse af prismekanismens allokeringsmæssige virkninger. Den forudsætter, at der er et samspil mellem alle agenter, og tillige at priser bestemmes, således at de sikrer ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på alle markeder. Et eksempel på en model til beskrivelse af en makroøkonomisk problemstilling er den keynesianske model for indkomstdannelse i et samfund, hvor fx forbrugernes efterspørgsel afhænger af deres indkomst, investeringerne afhænger af en eksogen rente (dvs. fastsat eller bestemt uden for modellen), og den samlede efterspørgsel er summen af efterspørgslen til forbrug og investering. Herefter forudsættes produktionen at tilpasse sig den samlede efterspørgsel. En tredje type af modeller er de såkaldte input-output-modeller, der forholdsvis detaljeret beskriver varemarkedets produktionssammenhænge og de enkelte produktionssektorers afhængighed af forskellige efterspørgselskomponenter.

Hvis en økonomisk model skal fortælle noget om konkrete forhold, er det nødvendigt, at dens forudsætninger eller konklusioner konfronteres med talmæssige oplysninger om disse forhold, således at modellen på empirisk grundlag kan forkastes eller accepteres til fortsat anvendelse, se økonometri. Ofte er der også behov for at kvantificere nogle sammenhænge i sådanne modeller.

De mest kendte af de kvantificerede eller økonometriske modeller er makroøkonometriske modeller til beskrivelse af den samlede produktion, beskæftigelse, inflation, betalingsbalance mv. Disse modeller anvendes især til forudsigelse af den makroøkonomiske udvikling og til vurdering af forslag om ændringer i den økonomiske politik. De første makroøkonometriske modeller blev opstillet i 1930'erne, men det var først efter 2. Verdenskrig og på grundlag af den nye nationalregnskabsstatistik, at udviklingen af de makroøkonometriske modeller blev en verdensomspændende aktivitet i den forstand, at der både opstilles modeller for alle de vigtigste økonomier, og at disse modeller sammenkædes eller særskilt udvikles til modeller for verdenskonjunktur og -handel af bl.a. internationale organisationer som Den Internationale Valutafond og OECD.

I Danmark kendes makroøkonometriske modeller især i form af ADAM, der udvikles og vedligeholdes af Danmarks Statistik og anvendes af bl.a. centraladministrationen til vurdering af konjunkturudsigterne og den kortsigtede økonomiske politik. På tilsvarende vis udvikler, vedligeholder og anvender sekretariatet for Det Økonomiske Råd og dets formandskab en konjunkturmodel, SMEC. Danmarks Statistik har siden 1990'erne også udviklet en anvendt generel ligevægtsmodel, DREAM, der tilsigter at kvantificere de langsigtede og dermed strukturelle virkninger for dansk økonomi af ændringer i eksterne forhold og den økonomiske politik.