globalisering

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Globalisering fremmer investeringer, outsourcing, virksomhedsopkøb og fusioner på tværs af landegrænser. Ca. 60 danske virksomheder er i dag repræsenteret i Vietnam. Denne tekstilfabrik, der bl.a. fremstiller danske flag, har indgået partnerskab med den danske flagfabrik L&S Flag som led i et Danida-program.

globalisering, den dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter og den deraf følgende stadig mere vidtgående gensidige afhængighed lande og folk imellem.

Globalisering karakteriserer den menneskelige civilisations historie, i nyere tid især koncentreret om tre perioder: først udbygningen af kontakten mellem verdensdelene fra 1500-t. og frem til kolonialismens højdepunkt i 1800-t.; dernæst telegrafens, telefonens og jernbanernes udbredelse i sidste halvdel af 1800-t. og første del af 1900-t; og endelig udbredelsen af civil luftfart, æterbårne medier og it i sidste halvdel af 1900-t., stærkt fremskyndet med informationsteknologiens udbredelse i begyndelsen af 2000-t.

Begrebet benyttes først og fremmest om denne tredje periode og ofte som samlet betegnelse for den overordnede samfundsudvikling.

Globalisering har siden 1900-t. haft nær sammenhæng med teknologiske gennembrud, der markant har forøget den hastighed, hvormed ideer, information, varer og mennesker kan udveksles over lange afstande samtidig med, at omkostningerne ved denne udveksling er markant reduceret.

Herved opstår mulighed for mere dynamisk udnyttelse af de muligheder, der på både det intellektuelle, politiske, produktionsmæssige og handelspolitiske felt ligger i en billigere eller mere smidig udveksling mellem mennesker, lande og verdensdele.

1900-t. var præget af udbredelsen af globale ideologiske bevægelser, kommunismen og den liberale markedsøkonomi, der stod i indbyrdes konflikt med konsekvenser overalt på kloden. Yderligere har grænseoverskridende miljøproblemer, flere sygdomme og virkningerne af prisfluktuationer på basale råvarer, mest markant energi, antaget global karakter i 1900-t.s sidste årtier.

Fænomener som professionel sport, popmusik, film, satellit-tv, tv-serier, mærkevarer og international terrorisme bidrager til at skabe elementer af en global fælles bevidsthed, accelereret af IT og udbygningen af internettet. Samtidig bringer udbredelsen af masseturisme og immigration stadig flere mennesker fra stadig fjernere lande og kulturer i stadig nærmere direkte kontakt. Se også vandringer.

Globaliseringen har medvirket til at nedbryde grænserne for lokale, regionale og globale spørgsmål. Beslutninger truffet i ét land når umiddelbart til offentlighedens kendskab i andre, og reaktionen kan få mærkbar politisk betydning langt ud over den oprindelige lokale kontekst.

Denne tendens fremmes af et med globalisering stadig mere konsolideret globalt normsæt, der navnlig inden for FN's rammer lægger grundlinjen til en fælles målestok for fx menneskerettigheds-, udviklings- og miljøspørgsmål, og som på tværs af landegrænser gør disse til mål for globale borgeres direkte engagement.

Samtidig har ikke mindst USAs overlegenhed inden for såvel politik som økonomi, kultur og militær medført, at der efter afslutningen af den kolde krig med globalisering er etableret en fælles, vestligt drevet, politisk referenceramme, der rummer både et globalt sprog – engelsk – og en grundlæggende indholdsmæssig forståelse omkring liberale idéer udmøntet i markedsøkonomi, frihandel, menneskerettigheder og demokrati.

Selvom dette tankesæt naturligvis langtfra deles af alle, udspiller politik under globalisering sig i høj grad omkring med- og modspil til denne politiske dagsorden. Denne tendens er tydeliggjort med terrorangrebene den 11. september 2001 og den amerikanskledede krig mod terrorisme, der i sig selv både afspejler og medvirker til globaliseringen.

Globalisering er således på én gang udtryk for en bestræbelse og for et uomgængeligt vilkår, som gælder for alle på stadig flere af livets områder. Herved ægger globalisering også til debat og modsigelse, som bl.a. kommer til udtryk i antiglobaliseringsbevægelser.

Virkninger og konsekvenser

Virkningerne af globalisering er dramatiske, såvel økonomisk og socialt som politisk og kulturelt. Økonomisk fremmer globalisering en vidtgående international arbejdsdeling, der i sig selv bidrager til yderligere globalisering.

Direkte investeringer på tværs af landegrænser, virksomhedsopkøb, risikovillig international kapital og grænseoverskridende virksomhedsfusioner præger globalisering, som derved også medvirker til at nedbryde kendte mønstre af nationalt og personligt ejede virksomheder.

Varer udveksles i hidtil uset omfang og i stadig mere komplekse mønstre, der bidrager til stadig lavere produktionsomkostninger og optimering af produktionsvilkår i områder, der forstår at tilpasse sig og drage fordel af globalisering. En væsentlig forudsætning herfor er nedbrydningen af handelshindringer, der hæmmer en fri udveksling af varer.

Mens de fleste lande som medlemmer af verdenshandelsorganisationen WTO forpligter sig gensidigt til handelsliberalisering, rummer udviklingen af et globalt marked også aspekter, der af mange opleves som truende, bl.a. når det drejer sig om liberaliseringen af handelen med tjenester, service og kultur, der udgør en betydelig del af verdenshandelen.

Socialt indebærer globalisering en mere direkte forbindelse mellem løn- og arbejdsvilkår i alle verdens lande. De globale konkurrencevilkår bevirker, at den enkelte virksomhed søger at bryde traditionelle produktionsmønstre op og udflage de dele, der kan gøres billigere inden for andre samfundsmæssige rammer.

Globaliseringens vindere og tabere opgøres ikke i lande, men i mennesker, virksomheder og erhverv. Generelt er det dog sådan, at områder, der aktivt kan og vil tilpasse sig de nye vilkår, også får mest ud af de muligheder, der ligger i en mere vidtgående global arbejdsdeling.

Dermed medvirker globalisering i sådanne lande til fortsat økonomisk vækst og til forbedring af befolkningernes levevilkår. Dette har været udpræget i Nordamerika, visse europæiske lande og en række dynamiske asiatiske økonomier, især i Kina og Indien; store dele af befolkningerne har generelt oplevet markant social fremgang båret af globaliseringen.

Omvendt har svage økonomier i navnlig Afrika og Mellemøsten haft svært ved at drage fordel af de skarpe konkurrencevilkår i en globaliseret verdensøkonomi.

Politisk sætter globaliseringen en dagsorden, som national politik nødvendigvis må forholde sig til. Den voksende udveksling af information, kapital og mennesker skaber nye vilkår for lokal politik overalt på kloden, og tilpasningen til eller reaktionen mod globaliseringen fremtvinger overalt politiske opbrud med skillelinjer, der er frigjort fra 1900-t.s venstre-højre-logik. Fremkomsten af en global offentlighed gør det stadig mere vanskeligt at begrænse befolkningernes adgang til information.

Internationale kapitalbevægelser gør det mindre relevant at anskue økonomiske og sociale problemer i et snævert nationalt perspektiv, mens migration skaber sociale, politiske og kulturelle spændinger i de fleste modtagerlande; det gælder såvel fattige lande, der typisk modtager flygtninge fra nærtliggende konfliktområder, som mere velstående lande, der især modtager legale og illegale økonomiske indvandrere.

Regionalt økonomisk og handelspolitisk samarbejde indgår som en del af bestræbelsen på at bevare politisk kontrol med globalisering. Der er imidlertid ikke fundet en endelig løsning på den efterfølgende demokratiske udfordring, når en række grundlæggende samfundsmæssige forhold med globalisering bestemmes mere af internationale kapital- og varestrømme end af lokale eller nationale politiske valg.

Kulturelt medvirker globaliseringen på én gang til at udviske og tydeliggøre forskelle. Hvor kulturelle særpræg tidligere trivedes bl.a. i kraft af deres indbyrdes isolation, er det med globalisering snarere omvendt: Med udbredelsen af en global massekultur, som i forskellige varianter kendes af de fleste mennesker, bliver lokal kultur i vidt omfang opretholdt i opposition til globalisering som bevidst identifikationspunkt for national, lokal, etnisk og religiøs identitet.

Den voksende kontakt mellem fjerne kulturer åbner mulighed for større forståelse, men giver også rige muligheder for manipulation og opbygning af fjendebilleder. Det globaliserede mediebillede er kun i et vist omfang præget af etablerede trykte og elektroniske medier og er dermed også kun til en vis grad underlagt lovgivningens og magthaveres kontrol.

Internettet, mobiltelefoni og andre smidige kommunikationsmidler med stor, ikke-centraliseret udbredelse giver hidtil uset mulighed for udbredelse af information og misinformation mellem grupper af borgere uden hensyn til afstande og landegrænser.

Hermed er også skabt forudsætninger for opretholdelse af kulturel identitet mellem befolkningsgrupper uden fysisk nærvær og grobund for kulturel, religiøs og politisk vækkelse på tværs af nationale barrierer og sammenhænge.

Det kommer fx til udtryk gennem et aktivt kulturelt fællesskab mellem lande eller befolkningsgrupper og deres udvandrere eller efterkommere, der lever i fjerne lande under meget anderledes vilkår. Tilsvarende har internationale netværk af ligesindede vist sig levedygtige og dynamiske, både i fredelig videnskabelig sammenhæng og som omdrejningspunkt for organiseret kriminalitet og terrorisme.

Sammenfattende medfører globalisering en grundlæggende ændring af forudsætningerne for de nationale samfund. Dermed påvirker globaliseringen på afgørende vis såvel samfundsudviklingen som det enkelte menneskes liv, økonomisk, politisk, socialt og kulturelt.

Der skabes nye muligheder, som endnu kun delvist er erkendte, og der åbnes nye perspektiver, som endnu kun delvist begribes. Verdens lande og borgere bindes sammen i et skæbnefællesskab, som det bliver stadig mere vanskeligt at sætte sig uden for.

Globaliseringen har på godt og ondt gjort alle til borgere i "den globale landsby", som den canadiske samfundsdebattør Marshall McLuhan har formuleret det. Denne nye nærhed har gjort det mere afgørende end nogensinde at finde internationalt bæredygtige løsninger på de problemer, som alle er fælles om i en globaliseret verden.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Globalisering. En forudsætning for globaliseringen er muligheden for nem og hurtig udveksling af idéer og information. Mobiltelefoni er en af de teknologier, der mest radikalt har gjort det muligt at komme i kontakt med omverdenen næsten ligegyldigt hvor, man befinder sig. På billedet ses en mand, der taler i mobiltelefon et sted i ørkenen i Oman.

© Dette billede må du ...

Globalisering fremmer investeringer, outsourcing, virksomhedsopkøb og fusioner på tværs af landegrænser. Ca. 60 danske virksomheder er i dag repræsenteret i Vietnam. Denne tekstilfabrik, der bl.a. fremstiller danske flag, har indgået partnerskab med den danske flagfabrik L&S Flag som led i et Danida-program.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
09/04/2010
Oprindelig forfatter
BLi
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki