| Læs også |
|---|
| • 2.
Verdenskrig • D-dag • modstandsbevægelse Det er de mest læste artikler i emnet Anden Verdenskrig |
| Til forsiden |
Jaltakonferencen eller Krimkonferencen, hvor de tre store mødtes i februar 1945. Fra venstre Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin.
Jaltakonferencen, topmøde under 2. Verdenskrig mellem Churchill, Roosevelt og Stalin, afholdt på Krim 4.2.-11.2.1945. På konferencen måtte Churchill og Roosevelt under indtryk af Den Røde Hærs fremrykning indrømme Sovjet en dominerende indflydelse i Østeuropa, især i det for Sovjetunionen vigtige Polen, hvor de godtog polske landafståelser i øst imod kompensation i vest og accepterede en ny polsk regering med kommunistisk flertal.
Alligevel fremstår konferencen som højdepunktet af allieret samarbejdsvilje. I en hemmeligholdt del af aftalen lovede Stalin at gå ind i krigen mod Japan til gengæld for territoriale indrømmelser her og i Kina, ligesom han godtog Roosevelts koncept til De Forenede Nationer. I det tyske spørgsmål enedes man om den fremtidige besættelsesforvaltning, hvor Frankrig blev optaget som den fjerde kontrolmagt, men kontroversielle punkter som de tyske erstatningsbetalinger og en fastlæggelse af den polsk-tyske grænse blev udskudt.
Jaltaaftalen blev grundlag for den nye internationale orden efter 2. Verdenskrig. Den begyndende kolde krig lagde grunden til modstridende tolkninger, og i USA førte aftalen i 1950'erne til stærk kritik af Roosevelt-administrationen, der blev beskyldt for at have solgt ud af amerikanske interesser. Det såkaldte Jaltasystem, dvs. Vestens accept af Østeuropa som sovjetisk interessesfære, forsvandt sammen med de kommunistiske systemers sammenbrud i 1989.
Bøger fra g.dk fundet ved søgning på Jaltakonferencen
Kronologisk gennemgang af begivenhederne under den kolde krig: Jaltakonferencen 1945, Berlinblokaden, Koreakrigen, Rosenbergparret, Ungarn, Sputnik, Cuba, Vietnam m.v. sluttende me ... Læs mere
Den udbredte opfattelse af Anden Verdenskrig er, at den var en alliance af gode mennesker, der kæmpede mod en alliance af onde mennesker. Det er en meget opmuntrende må ... Læs mere
Find bogen på g.dkLæs mere
»Hvis denne bog sælger så godt, at alle træer på jorden skal fældes, og vi dør af iltmangel, gør det ikke noget. Michael Jeppesen ... Læs mere
Jaltakonferencen eller Krimkonferencen, hvor de tre store mødtes i februar 1945. Fra venstre Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin.
© Scanpix
Jaltakonferencen. Plenarmøderne på Jaltakonferencen fandt sted i det tidligere kejserlige palæ, Livadia. Tv. Stalin i ordveksling med den sovjetiske Londonambassadør Maisky. Foran kaminen den amerikanske delegation med præsident Roosevelt th. Tv. for ham (i 2. række) den personlige rådgiver Harry Hopkins, udenrigsminister Stettinius (med hvidt hår) og stabschefen, admiral Leahy (i profil).
Viser 2 af 2 billeder
© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki