Edinburghafgørelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Edinburghafgørelsen, dansk særordning, som i december 1992 blev knyttet til Maastrichttraktaten, efter at traktaten den 2.6.1992 var blevet forkastet ved en dansk folkeafstemning. Afgørelsen indebærer, at Danmark ikke deltager i Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase, som bl.a. omfatter en fælles mønt, at Danmark ikke deltager i den fælles forsvarspolitik og ikke er medlem af Den Vesteuropæiske Union, WEU, at unionsborgerskabet ikke erstatter dansk statsborgerskab, samt at Danmark kun deltager i det retlige samarbejde på mellemstatsligt plan. Dertil tager Danmark i en ensidig erklæring forbehold for unionsmålsætningen på de fire nævnte områder. Edinburghafgørelsen blev vedtaget ved en folkeafstemning 18.5.1993.

To af de fire danske forbehold i Edinburghafgørelsen blev traktatfæstet med protokol nr. 5 om Danmarks stilling til Amsterdamtraktaten. Forbeholdet vedr. forsvarssamarbejdet findes i protokollens artikel 6. Det retlige forbehold fremgår af protokollens artikel 2-4, der fastslår, at Danmark ikke deltager i EF-traktatens overstatslige samarbejde om asyl, indvandring og civilret mv. Hverken protokollen eller Edinburghafgørelsen er imidlertid til hinder for, at Danmark kan deltage i et mellemstatsligt samarbejde på disse områder. Derudover blev det danske forbehold til unionsborgerskabet gjort til en del af EF-traktaten, idet det nu fastslås, som det danske forbehold havde gjort det, at et unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette. Danmarks fjerde forbehold til den fælles valuta fremgår fortsat af Edinburghafgørelsen.

Se også Amsterdamtraktaten, Maastrichttraktaten og Lissabontraktaten eller læs mere om EU generelt

 

 

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
18/05/2013
Fennoscandia
18/05/2009
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
kimbrer
Oprindelige forfattere
MRud
29/01/2009
NH-C
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki