Lissabonstrategien

Lissabonstrategien, vækst- og beskæftigelsesstrategi vedtaget af EUs stats- og regeringschefer på topmødet i Lissabon 2000, hvor stats- og regeringscheferne var enige om, at EU's konkurrenceevne og økonomi haltede mere og mere bagud i forhold til USA. Der var behov for reformer og liberaliseringer, der fremmede EU's økonomiske vækst, ligesom EU's økonomiske og strukturelle reformer skulle koordineres bedre. Stats- og regeringscheferne blev derfor enige om en langsigtet politik (indtil 2010) for en konkurrencedygtig og vidensbaseret økonomi og mere og bedre beskæftigelse og social samhørighed med konkrete mål inden for 10 indsatsområder.

På topmødet i Göteborg i juni 2001 tilføjede man en ny dimension om bæredygtig udvikling. Samtidig blev det besluttet, at den åbne koordinationsmetode (også kaldet Lissabonmetoden) skulle bruges som overordnet metode til at opnå målene.

Den åbne koordinationsmetode var en ny måde at føre EU-politik, idet den foregår i mellemstatsligt regi gennem koordination og erfaringsudveksling i EU-Rådet og ikke indeholder formelle sanktionsmekanismer. Samtidig skulle man dog ikke være blind for, at der skulle tages en række lovgivningsinitiativer inden for nogle af områderne som fx liberalisering på el- og gasmarkederne og de finansielle markeder. Kommissionen måler hvert år fremskridtene mht. Lissabonstrategien.