skydeselskab

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Skydeselskab. Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab flyttede i 1949 til Sølyst i Klampenborg efter i 200 år at have haft domicil på Vesterbrogade. Selve skydebanen var indrettet på arealet mellem Absalonsgade og Dannebrogsgade; her er Christian 10. fotograferet under kongefugleskydningen i 1929.

skydeselskab, overvejende selskabelig forening, hvis medlemmer samles om regelmæssigt tilbagevendende øvelsesskydninger, som regel også en årlig fugleskydning.

Oprindelsen er de middelalderlige købmandsgilder, hvor der en gang om året blev skudt til papegøjen. Da skydeselskaberne også mente at have et forsvarsmæssigt formål, holdt man skydefærdigheden ved lige ved ugentlige skiveskydninger, i Danmark dog først fra slutningen af 1600-t. (se Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab). Der udvikledes en tradition mht. dekorativt bemalede skiver, skænket af nye medlemmer ved optagelsen. Interessen for skydeselskaberne var svingende; mange selskaber var uvirksomme i årtier, indtil en ydre påvirkning, fx Slaget på Reden i 1801, gav nyt liv eller førte til nye selskaber.

Det har altid været ganske bekosteligt at være medlem af et skydeselskab, og medlemskredsen fik derfor karakter af at være en sammenslutning af det bedre borgerskab. Det gælder også for de endnu eksisterende selskaber. Se også skydesport og skytteforeninger.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Skydeselskab. Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab flyttede i 1949 til Sølyst i Klampenborg efter i 200 år at have haft domicil på Vesterbrogade. Selve skydebanen var indrettet på arealet mellem Absalonsgade og Dannebrogsgade; her er Christian 10. fotograferet under kongefugleskydningen i 1929.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
Otto
Oprindelig forfatter
AToenn
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki