kropsudsmykning

kropsudsmykning, I alle kulturer har man forskellige former for dekoration på kroppen, der har æstetiske og rituelle funktioner samt signalerer socialt og kulturelt tilhørsforhold til en stamme eller samfundsgruppe.

Hos mange naturfolk har kropsudsmykningen foruden klædedragten ofte bestået af mere eller mindre permanente dekorationer på selve kroppen som tatovering, bemaling og ar (se keloid); eller ører, næse og læber er blevet gennemboret og isat smykker (se piercing).

Nogle steder har udsmykningen ført til deformation af kroppen, fx hos padaungfolket i Burma, hvor kvinder, fra de er små, bærer et tiltagende antal metalringe om halsen.

I visse afrikanske stammesamfund har man desuden brugt at indsætte stadig større tallerkenlignende træskiver i læberne (se tallerkennegre).

Folk i de såkaldte civiliserede lande har haft en anden holdning til kroppen og dens udsmykning; her har man især brugt klæder og smykker som kropsdekoration.

Men fra midten af 1960'erne har der i den vestlige verden været en stigende interesse for fremmede kulturers kropskunst og for at bruge andre former for kropsudsmykning end de sædvanlige.

Udviklingen af forskellige subkulturer og deres symbolske og anderledes udtryksformer, fx hippiernes kropsbemaling og punkernes afvigende og provokerende udsmykning af kroppen, har medvirket til at nedbryde barriererne mellem de andre og os.

Interessen for at udsmykke kroppen er tiltaget fra 1980'erne og frem. Vi har overtaget mange andre kulturers kropsdekorationer, fx tatovering, piercing og bodypainting, som i vores kultur har mistet meget af deres symbolværdi og primært fungerer som fascinerende og grænseoverskridende dekorationer på kroppen. Alligevel handler "de moderne primitives" tatoveringer o.l. også om tilhørsforhold og identitet.

Se også klædedragt, kropssprog, makeup og smykker.