organicisme, (af gr. organon, se organ, og -isme), opfattelse, der hævder, at en organisme i modsætning til et mekanisk aggregat er en helhed, dvs. at organismen (det levende) er mere end blot summen af delene. Helheden og delene er hinandens gensidige forudsætninger, og delene kan kun forstås i forhold til deres funktion i helheden. Se også holisme.
Betegnelsen organicisme dækker uden for biologien oftest en metaforisk brug af organismetanken, fx om nationer, historiske perioder eller institutioner. I samfundstænkningen kommer organicismen til udtryk i en række opfattelser, der spænder fra Aristoteles' og Edmund Burkes konservatisme over Hegels tanker om en selvstændig Volksgeist (folkeånd) til totalitære opfattelser, fx fascisme og nazisme. Se også organisk samfundsopfattelse.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki