atomisme, (af gr. atomos 'udelelig' og -isme), filosofisk system, oprindelig udarbejdet af Leukippos og Demokrit i 400-t. f.Kr., videreført af Epikur i 300-t. f.Kr. og af Lucretius i 1. årh. f.Kr. Verden består ifølge den antikke atomisme af talløse småpartikler, atomer, adskilt af tomrum. Atomerne er indbyrdes forskellige i form og størrelse og kan ikke opfattes gennem sanserne; de udgør verdens grundsubstans og er, som navnet antyder, udelelige. Når atomerne kombineres i forskellige formationer, opstår de fysiske genstande, som udgør sanseverdenens fænomener. Fra en oprindelig ustruktureret tilstand udvikles verden efterhånden som følge af atomernes tilfældige bevægelser; i det hele taget er enhver forklaring strengt mekanistisk og materialistisk. Den antikke atomisme havde stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben i 1600-t., hvor den påvirkede bl.a. Galilei. I moderne naturvidenskab er tanken om grundsubstansernes absolutte udelelighed opgivet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki