pligt, det, som man er moralsk eller juridisk bundet til at gøre, dvs. hvad man bør gøre.
Allerede i antikken udarbejdede især stoicismen begrebet om, hvad der "sømmer sig" (gr. to kathekon 'det passende') for det menneske, der vil leve (lykkeligt) i overensstemmelse med naturen og fornuften. Ciceros skrift De Officiis (Om pligterne) gav disse tanker i arv til eftertiden.
Med Kant blev pligt et centralt moralsk begreb. Det etiske stadium hos Kierkegaard er en pligtetik, mens hans efterfølgere i moderne eksistentialisme i stedet har foretrukket at tale om ansvar. Den britiske moralfilosof W.D. Ross prægede udtrykket prima facie-pligt, dvs. en pligt, der skal opfyldes, medmindre den strider imod andre pligter. Sådanne pligtkonflikter må løses ud fra en konkret afvejning.
I moderne engelsksproget etik diskuteres pligter ofte som utilitarismens nødvendige begrænsninger.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki