Børge Riisbrigh, 1731-1809, dansk filosof, fra 1767 ekstraordinær og i 1773 ordinær professor i logik og metafysik ved Københavns Universitet. Hans lille lærebog Praenotiones philosophicae (1775, Filosofiens begyndelsesgrunde), som er præget af wolffiansk tankegang (se Christian Wolff), blev for mange, heriblandt Grundtvig, indgangen til den akademiske verden. I afhandlingen Undersøgelse om, og hvor vidt, deres Mening er grundet, som holde for, at sand Filosofi, og et fuldstændigt Begreb om sand Filosofi først i vore Tider ere blevne til (1803) vender han sig imod tidens kantianisme. Riisbrigh oversatte Diogenes Laërtios' filosofihistorie, Diogen Laërtses philosophiske Historie (2 bd., 1812).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_11820.mp3 (8.95 kB) Ingen beskrivelse | Admin 01/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki