herold

© Det Kongelige Bibliotek

Herold. De kongelige herolder Ingvor Glad og Johan Marieborg i Frederik 2.s begravelsesprocession til Roskilde Domkirke 1588. Samtidigt stik af Frans Hogenberg og Simon Novellanus; Det Kgl. Bibliotek.

herold, embedsmand, knyttet til fyrstehoffer og til middelalderens riddervæsen. En herold fungerede som offentlig budbringer, ceremonimester, turneringsleder og som kender af adelige slægters genealogi og våbenmærker; heraf ordet heraldik. Herolder med traditioner fra middelalderen fungerer endnu i England, Skotland, Irland og Spanien.

Danske herolder nævnes som turneringsledere ved Erik 6. Menveds pragtturnering ved Rostock i 1311. Som sendebud til udenlandske hoffer anvendtes bl.a. Gerhard Grundis, der i 1363 nævnes som "kongen af Danmarks herold", og Simon Hendel, der i brev fra 1423 kalder sig "herold for tre kongeriger". Under Christian 1. skabtes efter udenlandsk mønster en egentlig heroldorganisation bestående af våbenkonger (rois d'armes), herolder og persevanter (poursuivants) betegnet med geografiske embedsnavne som fx Danmark, Norge eller Sverige.

Herolderne bar heroldkåber med landets våben og den kronede heroldstav. Ud over diplomatisk virksomhed i udlandet synes heroldorganisationen at have haft tilknytning til Elefantordenens Kapel i Roskilde Domkirke, hvor nogle af herolderne også ligger begravet. Efter Reformationen blev heroldernes opgave alene at fungere ved overbringelse af krigserklæringer, hyldninger, kroninger, ridderslagning, Højesterets og herredages åbning samt ved kongelige bisættelser.

Efter enevældens ophør i 1849 har herolder ikke været i funktion i Danmark.