tre kroner

tre kroner, sv. tre kronor, dels svensk statsvåben, dels våben for idéen bag Kalmarunionen. Tre kroner blev et tidligt og vedvarende statssymbol i Sverige. For at understrege sin kongeværdighed satte Magnus Ladelås i 1275 tre store kroner omkring skjoldet med folkungeløven. Hans afsatte bror, Valdemar Birgersson, havde ført tre kronede løver af dansk oprindelse. Tre kroner ses på en dansk mønt fra ca. 1290. Magnus Eriksson, der fra 1332 var konge af Sverige, Norge og Skåne, slog fra slutningen af 1330'erne mønter med tre kroner på den ene side. Symbolet kunne herefter knyttes til et nordisk unionsbegreb. Som svensk konge fra 1364 førte Albrecht af Mecklenburg tre kroner i sit skjold og ville måske dermed udnytte de tre kroners mulige unionssymbolik. Tre gyldne kroner i blåt var fra da af en fast bestanddel af det svenske kongevåben.

Efter at have besejret Albrecht i 1389 anvendte Margrete 1. bevidst et trekronervåben som udtryk for den tilstræbte union af Danmark, Sverige og Norge. Som unionskonge førte Erik 7. af Pommern trekronervåbnet og satte det ligesom de følgende unionskonger ind i sit store, sammensatte skjold. Christian 3. genoptog 1546 brugen af de tre kroner. De har siden siddet i det danske kongelige våben; dette har i Sverige været opfattet som en provokation, især i 1500- og 1600-t.