båndlæggelse

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

båndlæggelse, placering af arv eller gave i form af pengebeløb eller værdipapirer mv., således at modtageren ikke kan disponere over den ved aftale, og således at den ikke kan være genstand for kreditorforfølgning. Båndlæggelse af arv, som sker i henhold til testamente, kan også omfatte børns tvangsarv, men ikke en ægtefælles. Båndlæggelse kan være livsvarig eller begrænset, fx indtil en arving opnår en bestemt alder.

Tvangsarv båndlægges normalt i et pengeinstitut. Fritagelse, frigivelse eller tilsidesættelse af en båndlæggelse kan ske i særlige tilfælde. Arvingen får udbetalt renterne af kapitalen, men kan ikke disponere over fremtidige renter, ligesom disse er beskyttet mod kreditorforfølgning. Båndlagt arv inddrages heller ikke under konkursbehandling. Båndlagt arv, som normalt er særeje, udbetales ved arvingens død til dennes dødsbo. Kapitalen falder i arv efter de almindelige arveregler, og arvingen kan disponere over den ved testamente.

Ved båndlæggelse af gaver og friarv har gavegiver/arvelader større bestemmelsesret end ved tvangsarv mht., hvordan båndlæggelsen nærmere skal udformes.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Mads L.
28/09/2012
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
LNie
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki