folketingsvalg - valget og valgbarhed

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Valgret
Valgbar

Ved folketingsvalg vælges 179 medlemmer til Folketinget, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland. Nyvalg til Folketinget udskrives af statsministeren ved kongeligt åbent brev.

Hverken Grundloven eller Valgloven indeholder bestemmelser om, med hvilken frist et valg skal udskrives. Den tid, der nødvendigvis må medgå til forberedelsen af et valg, medfører imidlertid, at valget ikke kan udskrives med et kortere varsel end ca. tre uger.

Valgret

til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, har fast bopæl i riget og har opnået den valgretsalder, der er fastsat ved lov; siden 1978 18 år. Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere kaldt umyndiggjorte), har dog ikke valgret.

Vælgerne optages på valglister og modtager valgkort med oplysning om afstemningssted samt dag og tid for afstemningen. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR).

Valgbar

til Folketinget er enhver, der har valgret, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget.

Spørgsmål om medlemmernes valgbarhed afgøres af Folketinget selv. Indsigelser om manglende valgbarhed er derfor ikke til hinder for, at en person kan stille op som kandidat til valget.

Oversigt over folketingsvalgsystemets udvikling 1920-2005
periode (efter valgår)	april 1920 - juli 1920	september 1920-47	1950 - april 1953
antal valg	2	10	2
overordnet mandatfordelingsformel	største brøks metode (Hare)	største brøks metode (Hare)	største brøks metode (Hare)
spærreregler	et kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landet	et kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landet	et kredsmandat eller så mange stemmer i et af de tre hovedområder, som der i gennemsnit pr. mandat er afgivet i hele landet
er kredsmandatfordelingen endelig?	ja	ja	nej
antal mandater i Folketinget (bortset fra Færøerne og Grønland)	139	148	149
heraf tillægsmandater	29	31	44
fordelingsformel for kredsmandater	d'Hondt	d'Hondt	d'Hondt

periode (efter valgår)	september 1953-60	1964-2005
antal valg	3	17
overordnet mandatfordelingsformel	største brøks metode (Hare)	største brøks metode (Hare)
spærreregler	et kredsmandat eller 60.000 stemmer eller i hvert af de tre hovedområder så mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. kredsmandat	et kredsmandat eller 2% af de afgivne gyldige stemmer eller i to af de tre hovedområder så mange stemmer, som der i gennemsnit er afgivet pr. kredsmandat
er kredsmandatfordelingen endelig?	ja	ja
antal mandater i Folketinget (bortset fra Færøerne og Grønland)	175	175
heraf tillægsmandater	40	40
fordelingsformel for kredsmandater	modificeret St.-Laguë	modificeret St.-Laguë

Læs videre om mandaternes fordeling på valgkredse eller om folketingsvalg generelt.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste 3 forfattere: Mads L.
09/10/2012; Redaktionen
26/01/2011; BlochP
16/06/2009
Ekspert: Mads L.
Oprindelig forfatter: ABPa
30/01/2009

Emnetræ

Danmarks statsforfatning
- folketingsvalg