magtfordelingslæren

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

magtfordelingslæren, forfatningsretlig lære, ifølge hvilken de tre statslige magtfunktioner, den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, principielt bør fordeles på forskellige magtorganer, fx på statsoverhoved, på regering, på parlament og på domstole, med det formål at modvirke den offentlige magtudøvelses vilkårlighed. Læren tilskrives Montesquieu.

Magtfordeling, der kan organiseres meget forskelligt, er et centralt kendetegn ved en demokratisk stat; den konkrete udformning er afhængig af, om magtfordelingen skal virke i et parlamentarisk demokrati som det danske, britiske og tyske eller i et helt eller delvist præsidentialstyre som det amerikanske og franske. Sikringen mod magtmisbrug kan enten være en følge af, at flere organer skal samvirke i indbyrdes afhængighed, dvs. magtspredning som fx i Tyskland, eller af, at de enkelte funktioner reserveres uafhængigt virkende organer, dvs. magtadskillelse som fx i USA.

Magtfordelingslæren er i Danmark formuleret i Grundlovens § 3.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste 2 forfattere: Mads L.
01/02/2013; Redaktionen
01/02/2009
Ekspert: Mads L.
Oprindelig forfatter: Koch
01/02/2009

Emnetræ

Jura
- Danmarks statsforfatning
  - ...
  - kognatisk arvefølge
  - kongen
  - lovgivende magt
  - lovråd
  - magtfordelingslæren
  - mellemskat
  - mistillidsvotum
  - national ret
  - naturalisation
  - opløsningsret
  - ...