samlivsforhold

samlivsforhold, forhold mellem to parter, som lever sammen på samme måde som ægtefæller, men uden at være gift eller have indgået registreret partnerskab. Karakteristisk er det, at der er tale om parter med fælles bopæl, fælles husholdning og ofte en vis fælles økonomi. Antallet af samlivsforhold er øget markant siden 1970'erne, og i 1999 udgjorde samlivsforhold uden ægteskab omkring en femtedel af samtlige parforhold i Danmark. Samlivsforhold er ikke lovreguleret på samme måde som ægteskab, og der er derfor ingen forsørgelsespligt mellem parterne, intet formuefællesskab med bodeling i tilfælde af samlivsophævelse, ikke arveret efter loven, og der er ikke ret for den længstlevende til at sidde i uskiftet bo. Endvidere gælder ægtefælleregler om skat, sociale ydelser, pension o.l. ikke for samlevende uden ægteskab. Parterne er derfor i vidt omfang henvist til at oprette samlivskontrakter, samejekontrakter, testamenter mv. Moderen har forældremyndigheden over de samlevendes fælles børn, medmindre de har aftalt fælles forældremyndighed, men ved samlivsophævelse er der ikke større forskel på, om forældrene er gift eller samlevende. De enkelte retsregler om samlivsforhold, fx i relation til lejeboligen, boafgift mv., kræver hver deres kriterier opfyldt, fx at samlivet har bestået en vis tid. Domstolene har generelt været tilbageholdende med at anvende ægtefælleregler i forbindelse med samlevende par, men der er igennem retspraksis skabt mulighed for et vist kompensationsbeløb ved samlivsophævelse i visse tilfælde.