sokkelsagen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

sokkelsagen, retssag, der blev afgjort i 1969 ved Den Internationale Domstol i Haag i en sag mellem Vesttyskland på den ene side og Danmark og Holland på den anden om afgrænsning af kontinentalsoklen i Nordsøen. Vesttyskland krævede, at grænselinjerne skulle drages således, at hver af de tre stater opnåede en anpart af sokkelområdet proportionalt med længden af vedkommende stats kyst ud mod Nordsøen. Danmark og Holland ville derimod have grænserne fastsat i overensstemmelse med ligeafstandsprincippet, hvorefter der tilkommer hver stat den del af sokkelområdet, der ligger nærmere noget punkt på dens kystlinje end noget punkt på nabostatens kystlinje. Sagens parter var blevet enige om at forelægge Den Internationale Domstol spørgsmålet om, hvilke internationale principper og regler der var anvendelige på afgrænsningen. Domstolen fastslog, at der ikke var noget enkelt princip, fx ligeafstandsprincippet, der kunne afgøre afgrænsningsspørgsmålet, men at forskellige principper og metoder måtte bringes i anvendelse, fx kystlængder, olieforekomster og særlige geografiske forhold. På det grundlag indgik parterne i 1971 en traktat om fastlæggelse af kontinentalsokkelgrænsen i Nordsøen, der bl.a. tilgodeså A.P. Møllers oliekoncession i området (Danfeltet).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelig forfatter
TyLeh
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki