Samuel Pufendorf

Samuel Pufendorf, 1632-1694, tysk jurist og hovedskikkelse i den ældre naturretsskole. Han skrev sit første større værk, Elementorum iurisprudentiae universalis libri duo (To bøger om den universelle rets grundelementer), mens han var fange i Kastellet i København, hvor han var indsat som tilknyttet det svenske gesandtskab, under det svenske angreb på Danmark i 1658. Pufendorf var professor i naturret ved universitetet i Heidelberg og skrev et værk om Det Tyske Riges forfatning i 1667. Samme år blev han professor ved det nygrundlagte universitet i Lund. Her udsendte han i 1672 sit naturretlige hovedværk, De iure naturae et gentium libri octo (Om natur- og folkeretten i otte bind), som året efter udkom i en kortere populær udgave, der blev oversat til flere sprog, bl.a. dansk. Fra Lund kaldtes Pufendorf til Stockholm som kongelig svensk historiograf og forfattede i den egenskab en række værker om svensk historie, herunder om krigen mod Danmark. I 1688 blev han hofhistoriograf i Berlin.

Pufendorfs naturretssystem fik stor betydning for Ludvig Holberg, hvis naturret ligesom Pufendorfs er inddelt i pligter mod Gud, mod sig selv og mod andre mennesker. Ifølge Pufendorf var menneskene sociale væsener, som var forpligtet til at understøtte hinanden. Et vigtigt grundlag for gensidige forpligtelser var kontrakter, der spiller en central rolle i Pufendorfs værker.