kriminalitet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kriminalitet, sammenfattende begreb for begåede strafbelagte handlinger. I Danmark findes de strafbare handlinger opregnet i Straffeloven og i særlove, herunder Den Militære Straffelov. Særlovene omfatter flere hundrede forskellige love med straffebestemmelser, fx Færdselsloven, Lov om euforiserende stoffer, politivedtægterne og toldlove.

Det vides ikke med blot nogenlunde sikkerhed, hvor megen kriminalitet der begås i Danmark. Den vigtigste kilde til oplysning er kriminalstatistikken, som alene indeholder oplysninger om de kriminelle handlinger, som politiet har fået kendskab til, og som herefter er blevet journaliseret og medregnet i statistikken, se kriminologi (kriminografi).

Ved siden af den registrerede kriminalitet findes en betydelig, men ukendt, skjult kriminalitet, dels kriminalitet, som aldrig er kommet til politiets kundskab, fx fordi ofrene ikke har anmeldt den, dels forhold, som politiet har fået kendskab til, men som de ikke har skrevet rapport om og statistikført. Kriminalitetens mørketal kaldes den procentdel af den totale kriminalitet, som udgøres af den skjulte kriminalitet.

Allerede de første kriminologer var opmærksomme på mørketallene. Den belgiske astronom og matematiker L.A.J. Quételet (1796-1874) var blandt de første, der udnyttede den officielle kriminalstatistik til kortlægning af kriminalitetens fordeling på alder, køn osv. Quételet fremhævede den skjulte kriminalitet som et problem, men konkluderede, at der formentlig var et konstant forhold mellem den og den registrerede kriminalitet. Han tilføjede, "for ellers ville kriminalstatistikken jo være absurd!", hvilket han dog ikke kunne forestille sig.

Kriminalitetsundersøgelser

I sidste halvdel af 1900-t. har man vha. især selvrapporteringsstudier og offerundersøgelser forsøgt at få et vist empirisk funderet indblik i den samlede kriminalitet og mørketallets størrelse. I begge former for undersøgelser er redskabet interview eller spørgeskemaer.

I selvrapporteringsstudier spørges folk direkte, om de har begået forskellige former for kriminalitet enten nogensinde eller inden for en nærmere afgrænset periode, fx et år. De første større undersøgelser i Danmark blev foretaget i begyndelsen af 1960'erne blandt unge mænd på session og viste, at langt de fleste af dem havde begået en eller anden form for kriminalitet. Siden har man i andre undersøgelser udspurgt såvel mænd og kvinder som unge og voksne. Undersøgelsesformen er forbundet med problemer mht. svarprocent, svarvillighed, evne til at svare og spørgsmålenes forståelighed. Problemerne vedrørende kortlægning af den faktiske børne- og ungdomskriminalitet har dog på visse kriminalitetsområder kunnet minimeres, og metoden har både her i landet og i udlandet udviklet sig til et væsentligt supplement til kriminalstatistikken. I mange lande gennemføres årlig systematiske selvrapporteringsstudier af børne- og ungdomskriminalitet.

I offerundersøgelser spørger man folk, om de har været udsat for kriminalitet inden for en nærmere angivet periode. Normalt udformes undersøgelserne som tilsigtet repræsentative befolkningsundersøgelser. Fordelen ved undersøgelserne er bl.a., at man kan spørge og håbe at få svar på ting, som det anses for urealistisk at få svar på vha. selvrapporteringsmetoden. Det er således meget lidt tænkeligt, at nogen vil fortælle om fx voldtægter, de selv har begået, mens de formentlig vil fortælle, om de har været udsat for voldtægt.

Offerundersøgelser er ligesom selvrapporteringsstudier forbundet med en række tekniske problemer; fx kan det være svært at sikre, at alle svarpersoner forstår det samme ved det, de bliver spurgt om, fx ved "vold" og "voldtægt". Endvidere har en del kriminalitetsformer, fx mange færdselslovovertrædelser, ikke noget konkret personligt offer for forbrydelsen, og det er derfor udelukket at bruge offerundersøgelser som måleredskab på disse områder.

Overgreb mod børn, hjemløse og institutionaliserede mennesker, visse overgreb mod ældre samt overgreb, der begås af personer med nær relation til offeret, fx hustruvold, lader sig kun mangelfuldt eller slet ikke kortlægge gennem offerundersøgelser.

Den første offerundersøgelse i Danmark, formentlig verdens første, blev foretaget i 1730 i Århus. Den vedrørte tyveri og viste, at mellem 1 og 2% af befolkningen dengang blev udsat for tyveri i løbet af et år. Herfra er der et langt tidsmæssigt spring frem til metodens genoptagelse i begyndelsen af 1970'erne. Siden er der gennemført adskillige offerundersøgelser, især vedrørende tyveri, hærværk og vold, men de gennemføres ikke i Danmark på systematisk vis som supplement til kriminalstatistikken.

Kriminalitetens mørketal

Man kan finde enkelte områder, hvor kriminalstatistikken formentlig afspejler den faktisk forekommende kriminalitet, fx bankrøveri. Om mørketallet for drab er lille, er derimod usikkert. Uden at man skal forfalde til sensationsjageri, kan det ikke uden videre afvises, at der er begået drab på nogle af de personer, der hvert år forsvinder sporløst, på nogle af de narkomaner, der findes døde af en overdosis narkotika, eller på visse af de afdøde personer, hvis dødsårsag er usikker, men som er opført som ulykke eller selvmord.

Det er nemmere at finde eksempler på kriminalitetsområder med angiveligt meget høje mørketal, fx trafik- og narkotikakriminalitet, hvoraf kun en brøkdel kommer til politiets kendskab og ender i kriminalstatistikken.

Kriminalistisk samarbejde

er internationalt praktisk og teoretisk samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse og behandling af kriminelle. Det globale samarbejde sker i FN-regi især på grundlag af femårige kriminalitetskonferencer. På regionalt plan foregår samarbejdet i Europarådsregi og i nordisk regi. Samarbejdet finder også sted på uofficielt plan, fx via forskellige menneskerettighedsorganisationer. Se også Kriminalforsorgen (internationale relationer).

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelige forfattere
FBal
31/01/2009
WR
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki