fængsel - fængselsbygninger

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Fængselsbygninger er tæt knyttet til frihedsstraffens historie, til synet på straffens funktioner og til de økonomiske muligheder. Bl.a. med udgangspunkt i Jeremy Benthams idéer om et fængsel, hvor alle celler kan overvåges fra ét sted, det panoptiske hus (se panoptisk system), og i John Howards reformtanker blev der udviklet egentlige fængselsbygninger, som i deres udformning understøttede de herskende idéer om straffens formål.

Skelsættende blev cellesystemet, der i begyndelsen af 1800-t. fik to hovedudformninger: Det auburnske system i staten New Yorks fængsel i Auburn fra 1820 med tavst fællesskab under arbejde og med fangernes isolation i natceller samt det filadelfiske system i Eastern Penitentiary i Philadelphia fra 1829, et fængsel i stråleform med kontrol af cellerne fra ét sted, og hvor fangerne sad i streng isolation og også arbejdede i cellerne. Cellefængselstanken bredte sig i USA og Europa. Danmark fik et auburnsk fængsel i Horsens i 1853 (se Horsens Statsfængsel) og et filadelfisk i Vridsløselille i 1859 (se Vridsløselille Statsfængsel).

Med 1900-t.s opfattelse af, at fangen har behov for individuel behandling, skabtes en række nye sanktioner, der også i Danmark gav nye fængselsbygninger. Mest markant blev opførelsen i 1933-37 af Statens Arbejdshus ved Sønder Omme (se arbejdshus), der var beregnet til småkriminelle vaneforbrydere: Et lavt byggeri i moderat funkisstil uden mur eller hegn, der både i bogstavelig og overført betydning lå langt fra byernes tugthuse og tvangsarbejdsanstalter, der ellers husede sådanne indsatte.

Til de psykisk afvigende opførtes i 1935 Anstalten ved Herstedvester som toetagers pavilloner spredt på et relativt stort, grønt område, om end bag en mur af grå beton.

Besættelsens og efterkrigstidens åbne fængsler er oftest opført til andet formål, fx til statshusmandsbrug og til pigehjem, men der er så bygget til og om. De er karakteristiske ved fravær af såkaldt statisk sikkerhed i form af ringmure, hegn og gitre for vinduerne, og udgangspunktet har været tanken om fangens ansvarlighed for egen situation, herunder at han så at sige har frihedsberøvet sig selv.

Den bærende sikkerhedsmæssige faktor i både åbne og lukkede danske fængsler er den dynamiske sikkerhed, dvs. personalets aktive deltagelse i den indsattes liv både mht. arbejde, undervisning, fritid og mht. sagsbehandling. Samtidig har man siden 1950'erne bestræbt sig på at nedbringe antallet af indsatte i de enkelte fængsler og at skabe små afdelinger på 12-25 indsatte, bl.a. ved at etablere etageadskillelser i mange panoptiske cellefløje.

I 1990'erne byggedes der uden for Norden mange fængsler. De er normalt lukkede, meget store og med en høj grad af statisk sikkerhed og har dermed direkte rod i 1800-t.s cellefængsel.

I Danmark er der i 2006 opført et lukket fængsel på Enner Mark ved Horsens, Statsfængslet Østjylland, til afløsning af Horsens Statsfængsel, og der er ligeledes et lukket fængsel under opførelse på det nordlige Falster, som forventes at kunne tages i brug i slutningen af 2015.

Læs videre om fængselsregler i Europa eller om fængsel generelt.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Mads L.
01/03/2014
Jørn Busch Olsen
28/09/2011
Redaktionen
05/02/2009
Ekspert
Mads L.
Oprindelig forfatter
JTol
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki