værneting, regler om domstoles stedlige kompetence, dvs. hvilken af flere domstole med samme saglige kompetence (byretter eller landsretter) der skal behandle en retssag. Efter Retsplejeloven skal borgerlige sager som udgangspunkt anlægges i den retskreds, hvor sagsøgte har hjemting; i reglen den retskreds, hvor den pågældende har bopæl. I en række tilfælde kan sagen anlægges i andre retskredse (undtagelsesværneting), bl.a. sager mod en statslig myndighed (se statens værneting). Værnetingsreglerne kan i borgerlige sager fraviges ved aftale mellem sagens parter. I straffesager skal hovedforhandlingen som hovedregel foregå ved retten i den retskreds, hvor forbrydelsen er begået (gerningsstedets værneting). Se også internationale værnetingsregler.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki