flygtning

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Flygtning. Internerede tyske flygtninge i HIK's tennishal i Hellerup, sommeren 1945.

flygtning, ifølge FN's Flygtningekonvention et menneske, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller pga. sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, hvori han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller pga. en sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse.

Allerede i antikken erkendtes det, at flygtninge stod svagt, og især religiøse skrifter anbefalede beskyttelse af personer på flugt. I middelalderen og derefter opstod flygtningestrømme som et resultat af krige mv., men også pga. kristne landes intolerance over for anderledestroende. Jødiske flygtninge på flugt fra Europa kunne i overensstemmelse med islams lære opnå beskyttet status i muslimske lande, og mange fandt ligeledes beskyttelse i det hinduistisk dominerede Indien.

I 1921 blev nordmanden Fridtjof Nansen udpeget som højkommissær for russiske flygtninge under Folkenes Forbund. Det markerede, at staterne fremover også ville betragte beskyttelse af flygtninge som et internationalt ansvar. Fridtjof Nansens mandat blev i løbet af 1920'erne udvidet til at omfatte andre flygtningegrupper, fx armeniere, syrere, kurdere og tyrker. Nansens mandat var karakteristisk ved, at det udelukkende relaterede til bestemte begivenheder og specifikke geografiske områder og ikke til den enkelte flygtnings individuelle baggrund.

Fra Fridtjof Nansens død i 1930 frem til oprettelsen i 1950 af FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, var flygtningearbejdet i Europa koncentreret om flygtninge fra nazismens terror og 2. Verdenskrig.

Det internationale ansvar for flygtninge blev i 1948 understreget ved, at art. 14 i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder fremhæver retten til at søge asyl, og i 1951 ved vedtagelsen af FN's Konvention om Flygtninges Retsstilling. Konventionen markerede et skift hen imod en øget international retlig beskyttelse af det enkelte individ, idet fokus blev flyttet fra den konkrete konflikt, der skabte flygtningesituationen, til det enkelte menneskes begrundelse for at søge beskyttelse. Udgangspunkt i den specifikke situation var dog ikke helt opgivet, idet konventionen rettede sig mod flygtninge fra Europa, som var flygtet pga. begivenheder indtrådt før 1951. Denne geografiske og tidsmæssige begrænsning blev ophævet i 1967.

Både i den afrikanske OAU-Konvention fra 1969 og i Cartagenadeklarationen, der blev vedtaget af de latinamerikanske lande i 1984, gives der en bredere flygtningedefinition, som bl.a. klart omfatter flygtninge fra krig og interne uroligheder. De afrikanske stater vedtog den bredere definition på baggrund af de store flygtningegrupper, der fulgte i kølvandet på uafhængighedskrigene i 1960'erne.

I Danmark blev det især de danske jøders flugt til Sverige i 1943 og modtagelsen af de ungarske flygtninge i 1956, der skabte holdningen til flygtninge efter 2. Verdenskrig. Begge begivenheder var karakteriseret ved en stor folkelig opbakning. Siden har Danmark som andre europæiske lande modtaget flygtninge fra alle dele af verden, fx Chile, Sydafrika, Vietnam, de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa og mellemøstlige lande.

Gennem Dansk Flygtningehjælp og andre humanitære organisationers arbejde har man forsøgt at fastholde det folkelige engagement. Det stigende antal flygtninge i 1980'erne — fra ca. 400 om året til 5000-7000 — førte til en mere negativ holdning over for flygtninge. Stramninger i lovgivningen og et generelt fald i antallet af flygtninge i verden førte til, at Danmark i 2005 modtog det laveste antal flygtninge siden 1983, nemlig 2260. Som følge af færre væbnede konflikter og en stigende respekt for menneskerettigheder faldt antallet af flygtninge i verden i begyndelsen af 2000-t. til det laveste siden 1980, nemlig ca. 9,24 mio. Efter 2010 har krigene i Syrien og Irak ført til nye voldsomme flygtningestrømme.

Den danske stat har gennem bidrag til UNHCR og de humanitære organisationer medvirket til at give flygtninge mulighed for at opnå beskyttelse og humanitær hjælp så tæt på hjemlandet som muligt.

Således opholder ca. 95% af verdens flygtninge sig i deres egen region. I visse tilfælde er hjælp til nabolandene kombineret med programmer om genbosættelse for at aflaste disse lande og undgå, at de lukker grænserne for flygtninge. Genbosætning af ca. 750.000 vietnamesiske flygtninge i lande i regionen har indtil nu været det hidtil største projekt.

I 1990'erne stod Europa og Danmark over for et nyt, stort regionalt problem, nemlig at skaffe hjælp til ca. to mio. flygtninge og internt fordrevne fra krigen i det tidligere Jugoslavien.

Ved konfliktens begyndelse forsøgte myndighederne at behandle ansøgninger om asyl efter de normale retningslinjer, men antallet af sager og kompleksiteten førte til, at bl.a. Danmark i 1992 indførte en særlov, som gav midlertidig beskyttelse til flygtninge fra Bosnien-Hercegovina.

De europæiske lande forsøgte således i slutningen af 1900-t. at etablere en beskyttelse, der kombinerer konfliktspecifikke ordninger som i 1920'erne og 1930'erne med det generelle system fra FN's Flygtningekonvention. Se også displaced person og vandringer.

Flygtningelejre

Hovedparten af verdens flygtninge opholder sig i lejre. I de første faser af en flygtningetilstrømning er det som regel modtagerlandet og dets lokalbefolkning, der yder assistance og beskyttelse. Derefter vil modtagerlandet som oftest anmode FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om bistand, som kan ydes, hvis flygtningene er omfattet af UNHCR's mandat, eller hvis FN's medlemslande specifikt anmoder om organisationens ekspertbistand til en konkret opgave. UNHCR vil bistå modtagerlandets myndigheder med oprettelse af lejrene og koordination af den daglige drift. UNHCR skal bl.a. beskytte flygtningene mod ufrivilligt at blive returneret til hjemlandet samt beskytte kvinder og børn mod overgreb. Andre FN-organisationer som WFP, UNICEF og WHO vil ofte deltage i arbejdet sammen med internationale humanitære organisationer, fx Røde Kors.

At sikre den basale assistance, mad, husly og lægehjælp, kan være yderst blevet vanskeligt, som det fx var i 1990'erne, hvor flere kriser end tidligere opstod i områder med kolde vintre, fx Bosnien, Armenien, Nordirak og Tjetjenien. For at beskytte flygtninge mod militærangreb tilstræbes det, at lejrene ikke ligger for tæt på grænsen til hjemlandet. Samtidig kan dette sikre, at lejrene forbliver civile og ikke går over til at fungere som militærbaser for en opposition i eksil.

Socialmedicin

Integration af flygtninge i det danske samfund sker med bistand fra Dansk Flygtningehjælp Der ydes hjælp til fx danskkurser, bolig, arbejde eller uddannelse... Læs videre om socialmedicin ifm. flygtninge.


 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Flygtninge på grænsen mellem Tunesien og Libyen, 2011.

© Dette billede må du ...

Flygtning. Internerede tyske flygtninge i HIK's tennishal i Hellerup, sommeren 1945.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/08/2014
Oprindelig forfatter
MKjae
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki