new journalism

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

new journalism, retning inden for journalistik, der opstod i USA omkring 1965, og hvis første kendte udøver var forfatteren Tom Wolfe. New journalism blev især benyttet i feature-artikler og er generelt karakteriseret ved en litterært bevidst stil og en udbredt subjektivitet, hvis primære formål er at give læseren en illusion af nærvær. De vigtigste fortælletekniske særtræk er scene-på-scene-konstruktion, der ofte bryder kronologien, udbredt anvendelse af dialog samt en tredjepersons-fortællersynsvinkel, der inddrager journalisten og hans/hendes oplevelser og følelser direkte i fortællingens handling.

New journalism vandt bl.a. indpas i reportager om diverse avantgardegruppers og subkulturers livsstil, der blev bragt i disse miljøers blade, som fx Rolling Stone, samt i forskellige avisers livsstilssektioner. Bl.a. Hunter S. Thompson blev kendt for sine reportager i denne stil. Den rendyrkede new journalism forsvandt omkring 1985. I Danmark blev denne form for journalistik især set i filmtidsskriftet Levende Billeder og i dagbladet Information; blandt udøverne var Morten Sabroe, Jan Stage og Lasse Ellegaard (f. 1944).


 

Kommentarer

Viser 1-1 af 1

  • KHey skriver: 27/02/2010

    Hvorfor er der ikke et link til artiklen om Hunter S. Thompson? og heller ikke til Jan Stage. Hvorfor er det kun Lasse Ellegård, som er tillagt et fødselsår?

Viser 1-1 af 1

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
JDS
Oprindelig forfatter
JDS
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki