Lisbeth Knudsen
Lisbeth Knudsen, f. 7.6.1953, dansk journalist og chefredaktør. Lisbeth Knudsen blev færdiguddannet i 1975 og var indtil 1990 ansat ved Berlingske Tidende. Her skrev hun oprindelig om indenrigspolitik og var 1977-84 leder af folketingsredaktionen. 1984-88 var hun erhvervsredaktør og fra 1986 medlem af chefredaktionen. I 1990 blev hun administrerende chefredaktør på Det Fri Aktuelt, hvor hun ledede bladets genopretning efter eksperimentet 1987-89 med løsrivelse fra Socialdemokratiet og LO; i 1993 blev hun tillige ansvarshavende chefredaktør. 1998-2006 var Lisbeth Knudsen leder af Danmarks Radios samlede nyhedsredaktion.I april 2007 blev hun udnævnt til chefredaktør for Berlingske Tidende, og i november samme år tillige koncernchef for Det Berlingske Officin, nu Berlingske Media.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki