Burma - massemedier

© Olav Sejerøe

The Myanmar Times 2012

Burma fik sin første avis i 1830'erne og havde i mere end 100 år en levende og varieret presse, også i og efter selvstændighedskampen under 2. Verdenskrig. I 1950'erne fandtes over 30 dagblade og endnu flere tidsskrifter, mange med skarpe samfundskommentarer i skrift og tegning.

Situationen ændredes under militærjuntaen, og nu findes kun få aviser i Burma. New Light of Myanmar (udgivet 1963-88 som Det Arbejdende Folks Dagblad) udkommer på hhv. burmesisk (oplag 400.000) og engelsk (oplag 14.000) og er regimets officielle talerør. Dertil kommer det statslige nyhedsbureau, MNA.

Der findes to tv-stationer, de har sendt i farver siden 1980. Med burmanernes egne ord sendes "kun guld og grønt, grønt og guld", en henvisning til, at programmerne indskrænker sig til at berette i rosende vendinger om militæret, det grønne, og templerne, guldet. Dertil kommer en betalings-tv-station i Rangoon og en "international" kanal, der skal oplyse omverdenen.

Radioen har sendt siden 1937 og er i dag under statens kontrol. Foruden på burmesisk sendes på arakan, shan, karen, kachin, kayah, chin, mon og engelsk. Der findes én musikkanal, som kun sender i Rangoon. BBC, Voice of America og eksilradioen Burmas Demokratiske Stemme, der sender fra Oslo med støtte fra den norske stat, sender også programmer på burmesisk. Der er ca. 4,2 mio. radiomodtagere og 320.000 fjernsyn i Burma (2002); det lave antal skyldes bl.a. den ringe udbredelse af elektricitet.

Der findes en snes religiøse, økonomiske, kulturelle og andre tidsskrifter, hvoraf mange er privatejede. De er alle underlagt censur. Børnetidsskriftet Shwe Thwe er det største med et ugentligt oplag på 100.000. Burma er nr. 163 ud af 167 på Journalister uden Grænsers verdensomspændende indeks over pressefrihed - altså blandt de fem lande i verden med mindst pressefrihed.

Moderne elektroniske kommunikationsmidler er kun i ringe grad nået til Burma, hvor man kan straffes med op til 14 års fængsel for at eje en fax uden militærets godkendelse. Telefonaflytning er almindelig. Adgangen til internettet kontrolleres nøje af militæret, så der er snarere tale om et intranet; alle tilgængelige netsider er udvalgt af censorer. Det anslås, at der i 2006 er 120.000 internetbrugere i landet og omkring halvt så mange computere.

Læs mere om Burma.